15-årig pige er forsvundet på femte døgn: Nu deler politiet bekymrende melding

Emil Martesen

31 uger siden

|

16/05/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu deler politiet en bekymrende melding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I tirsdags efterlyste Københavns Politi den 15-årig pige, som har været forsvundet siden lørdag.

I går oplyste politikredsens vagtchef, Dyre Sønnicksen, at politiet ikke var kommet nærmere en opklaring, og at de meget gerne vil høre fra borgere, der kan sidde inde med relevante oplysninger.

"Vi har ikke rigtig noget som helst at gå efter, men vi er ved at samle det, vi har, og se, hvilke muligheder der så er videre. Så hvis nogen ser hende, vil vi rigtig gerne høre fra dem", sagde han til Ekstra Bladet.

Desværre står det ikke anderledes til i dag, og som dagen er skredet frem har ordensmagten stadig ingen spor efter den forsvundne pige, der forlod sin bopæl i Amager lørdag aften.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

De lægger ikke skjul på, at på trods af en omfattende indsats er det endnu ikke lykkedes politiet at finde den 15-årige pige.

Som led i efterforskningen har Københavns Politi gennemgået og gennemgår fortsat en stor mængde videoovervågning fra byens tryghedskameraer for at forsøge at kortlægge hendes færden.

Hjælp politiet på 1-1-4

Hvis du brænder inde med informationer i sagen, så vil politiet meget gerne høre fra dig:

”Vi har ingen indikationer på, at hun skulle være blevet udsat for en forbrydelse, men vi udelukker intet og har derfor sat en omfattende indsats i gang for at finde hende. Hvis der er borgere, der har set hende, skal de ringe til politiet på 1-1-4", siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i pressemeddelelsen.

På et billede fra et kamera i Indre By søndag kl. 00.34 ses hun iført lyserødt tøj opholde sig i området ved Nytorv/Frederiksberggade.

Her taler hun med en gruppe mennesker, som Københavns Politi efterfølgende også har været i kontakt med. Derudover har politiet også talt med pigens familie og omgangskreds, men det har endnu ikke givet et gennembrud i sagen:

”Vi er bekymrede for hende, så hvis hun skjuler sig, så beder vi hende give et livstegn fra sig – enten til os eller til sine pårørende,” siger Jesper Beuschel.

Hun har følgende signalement:

  • 15 år

  • 165 til 170 cm høj

  • Mørkt, langt hår

  • Var natten mellem lørdag og søndag iført lyserød trøje, lyserød nederdel og hvide sko.