15-årig dreng blev stukket ned i Grenå: Nu er der nyt i sagen

Kamille Isaksen

55 uger siden

|

27/11/2023
Nyheder
Foto: Google street view
Foto: Google street view
Den 15-årige blev fremstillet i dag klokken 11.00 i grundlovsforhør i Retten i Randers.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 15-årig dreng har mistet livet som følge af et tragisk knivstikkeri på Stationsplads i Grenaa. 

Østjyllands Politi anholdte en anden 15-årig dreng, som blev mistænkt for at være involveret i den chokerende hændelse.

Anmeldelsen om det alvorlige knivstikkeri blev modtaget kort før klokken 18, hvor den 15-årige blev hastet væk i en ambulance, desværre uden at overleve.

"Det er voldsomt tragisk, at et så ungt menneske mister livet på denne måde. Dette er en sag, der har vores fulde opmærksomhed, og vi arbejder intensivt på at opklare omstændighederne omkring drabet," udtaler politiinspektør René Raffo i en pressemeddelelse.

Den 15-årige blev fremstillet i dag kl 11.00 i grundlovsforhør i Retten i Randers. Her blev han sigtet for manddrab. 

Det skriver TV 2 Østjylland, som følger grundlovsforhøret live.

Under grundlovsforhøret erkendte den 15-årige at have tildelt et knivstik, men nægter manddrab. Herefter blev dørene lukket, og pressen vist ud.

Den sigtede blev beskrevet som en 15-årig dreng klædt i en mørkeblå sweatshirt og med mørkt krøllet hår.

Derudover blev det besluttet, at der nedlægges navne- og referatforbud på trods af pressens protester.