14 fantastiske ting ved at have en lillebror

Morten Larsen

9 år siden

|

05/09/2015

Dagens topnyheder

I begyndelsen drejede det sig kun om dig.

Det var dengang, du ikke skulle dele spotlyset men andre, når du som alenebarn badede dig i dine forældres opmærksomhed.

Men så kom han.

Din lillebror.

I starten var han sådan set sjov nok, men kun indtil den skæbnesvangre dag, hvor du forstod, at han var kommet for at blive.

Dagens.dk har med inspiration fra engelske metro fundet frem til 14 fantastisk ting ved at have en lillebror.

1. En levende påklædningsdukke
Små brødre er guld værd, hvis man savner en levende påklædningsdukke.

Både pige- og drengetøj kan påføres den lille gnom, der blot nyder din opmærksomhed for en stund.

2. Mere legetøj
En lillebror er en god ting, hvis man som barn er ved at være lidt træt af indholdet i ens egen plastikkasse med legetøj.

Principperne omkring begrebet 'låne' er flydende, når du skyder din lillebror med hans egen vandpistol. Fryd!

3. Altid en legekammerat
Som barn havde du altid en at lege med - også når du helst bare ville lege alene...

4. Som et kæledyr
Okay, så du måtte ikke få et kæledyr af dine forældre, der derimod gav dig en lillebror.

Sådan en lille krabat var faktisk også ligesom at have et kæledyr, når han faldt i søvn tæt ind til din krop.

Hans manglende manerer ved spisebordet mindede derudover om fodringen af en labrador...

5. En kilde til det forbudte
Visse ting var simpelthen ikke tilladt som barn, hvilket du i kraft af din alder og bitre erfaringer vidste alt om.

At hugge de lækre jordbær fra den sure og uhyggelige nabos have var en af disse forbudte ting, hvilket du fandt ud af, da galningen jagtede dig rundt i haven med en kost i den ene hånd.

Læs også: 11 grunde til, at din storesøster er det bedste, der er sket for dig

Sådanne erfaringer har din lillebror til gode – og du sender ham derfor uvidende derind med specifikke instruktioner om jordbærenes placering.

6. Du har mulighed for at være superhelt
På et tidspunkt skal din lillebror også starte i skole, hvilket giver dig en enestående mulighed for at blive en superhelt.

Du skal naturligvis så træde til, når en bavian har fat i nakken på din lillebror i skolegården. 

7. Alt er en leg
Du kan bilde din lillebror ind at alt er en leg.

Og sådan kan du slippe for ham i timevis, når han er midt i den hidtil ukendte 'hvor længe kan du sidde og være helt stille inde i kosteskabet'-leg.

8. Masser af succes
En succesoplevelse for din lillebror føles som en succesoplevelse for dig. Tillykke til dig – hov, vi mener din lillebror!

9. Tiden ændrer sig
Når du flytter hjemmefra vil du højst sandsynligt efterlade din lillebror tilbage.

Opfattelsen af ham vil herefter ændre sig markant. Når du et par uger senere tager hjem på besøg hos dine forældre vil du se et fuldskæg i din lillebrors ansigt. Hvad sker der?!

10. Debut med procenterne
Intet er sjovere end det øjeblik, hvor din lillebror prøver kræfter med de alkoholdige procenter for allerførste gang.

11. Selvglad ved kærestebrud
Du hader din lillebrors første kærester. Og derfor frydes din krop med selvglæde, når du ser forholdene forlise.

12. Trist og glad
En diffus følelse af glæde og tristhed fylder dig, da din lillebror for første gang giver dit et godt 'voksenråd'.

13. Kan få æren
Du vil altid kunne tage en del af æren for din lillebrors bedrifter her i livet.

Du havde jo trods alt en lille finger eller to med i spillet – også selvom du kun er et par år ældre.

14. Kommet for at blive

Din lillebror er kommet for at blive, så hvorfor ikke få det bedste ud af det og nyde hinandens selskab?

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: