13.300 tons døde mink skal graves op: Så meget kommer det til at koste

Mathias Busekist

200 uger siden

|

24/02/2021
Nyheder
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Styrelsen leder efter nogen, der vil påtage sig opgaven. Og det bliver en opgave, der kommer til at koste mange penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det blev besluttet den 20. december sidste år, at man ville lade minkene ligge i jorden i seks måneder, da man skulle være sikker på, at de ikke længere udgjorde en smitterisiko. 

Fødevarestyrelsen er så småt begyndt at se på sagen, og de er nu ved at finde nogen, der kan hjælpe med at grave dem op og sende dem til forbrænding. 

Og da minkene ikke længere bærer smitten, så vil det være muligt at bortskaffe dem som erhvervsaffald på et forbrændningsanlæg og ikke som farligt affald. 

Det skriver Landbrugsavisen

Det antages, at det kommer til at koste 80 mio. kr, men det præcise beløb vil man først kende til, når opgaven er blevet fuldført. Ifølge det konkrete udbud, så er værdien 40 mio. kr., hvilket kræver, at man graver dem op og kører dem væk. 

De nærmere detaljer kan ses i udbudsmaterialet

Ifølge myndighederne, så tæller massegravene 4 mio. mink, men de mangler stadig at redegøre for 1,5 mio. døde mink, som de mener, også kunne være havnet i massegravene. 

Fødevarestyrelsen meddeler, at opgaven også indebærer, at man reetablerer området, hvor minkene har været begravet.

Ifølge Journalista.dk, så betalte Danmarks skatteydere 5,6 mio. kr. for nedgravningen. 

Folketinget mangler at finde ud af, om man skal have igangsat en advokatundersøgelse af forløbet, hvor b.la. de berørte kommuner ikke blev hørt.