Kalundborg har tradition for at være en by, hvor indbyggerne dyrker en række forskellige former for kampsport.
Men da de mange små kampsportsforeninger er placeret rundt omring, og ikke under ét tag, lider de under for små og dårlige lokale-forhold. Derfor har man nu valgt at samle de mange kampsporter i én forening i helt nye faciliteter.
Første større idrætsbyggeri med fokus på kampsport
Det er i et samarbejde mellem Kalundborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden og arkitekter fra Mutopia at projektet over en længere periode er blevet udviklet.
Der er i højgrad blevet taget hensyn til lokalområdet i placeringen af det nye bevægelseshus.
Når det nye bevægelseshus står færdigt skal det i dagligdagen benyttes af eleverne fra Skolen på Herredsåsen, som ikke derfor ikke behøver at blive transporteret langt væk, når det skal have idrætstimer.
Resultatet er blevet et opsigtsvækkende arkitektonisk udtryk i et byggeri, hvis indre rummer optimale faciliteter til kampsport, dans og blødere bevægelsesformer og andre idrætsgrene, der ikke har de bedste betingelser i almindelige idrætshaller, der mest retter sig mod håndbold, badminton og indendørs fodbold. Boldspil kan også foregå i Bevægelseshuset, men det er ikke indrettet med den aktivitet som første prioritet.