10 måder at give dit barn en sommer fra 70’erne på

Ninna Andreasen

444 uger siden

|

12/05/2016

Dagens topnyheder

Når de fleste af os voksne tænker tilbage på barndommen, kan det undre, at vi ikke blev tvangsfjernede.

Men vores forældres generation så bare ikke helt farer over det hele, som vi gør.

Der var frihed. Især til at slå sig og få nogle korporlige lærestreger. Alligevel var det varmt og trygt.

Her er 10 måder, du kan give dit barn en 70’er-sommer på.

1. Sig til dit barn, det skal gå ud at lege
Og det skal først komme tilbage igen, hvis det har slået sig, er sulten eller gadelygterne bliver tændt. Der er selvfølgelig ingen adgang til iPads, telefoner eller computere. Det er klart.

Hvis de bliver tørstige, kan de løbe hjem og drikke af vandslangen. I øvrigt behøver I ikke ringe til vennerne.

Sig at ungen skal hoppe på cyklen og lede efter dem i stedet.

2. Lad dit barn overnatte hos en ven 
Tre-fire nætter i træk. Du behøver ikke ringe og tjekke, om de har det godt. Det har det selvfølgelig.

Naturligvis vil det også være okay med vennens forældre. De er alligevel ikke hjemme, fordi de er på arbejde. Dermed får børnene masser af tid til at udføre alle de andre punkter.

3. Lad dem se fjernsyn
Men kun efter klokken 18 og kun DR1. Ikke noget med at zappe rundt mellem 14 kanaler eller sætte Netflix Kids på.

Læs også: 30 billeder du kun rigtig forstår, hvis du voksede op i 70’erne 

Og hvis fars eller mors yndlingsprogram kommer på, er det selvfølgelig det, I skal se. Det er klart.

4. Sig til barnet, at det kan lave noget af ting det finder
Altså, ikke noget med at smutte forbi Panduro Hobby og købe et lager ind af perleplader og modellervoks. De skal være kreative - også i jagten på materialer.

5. Giv dit barn en bold
Lad barnet spille “mur” indtil det ikke kan se lige længere.

Se, dét er den originale form for motorisk udvikling.

6. Opfordr dit barn til at lave et teaterstykke eller talentshow
Der må synges, der må danses, der må laves små historier. De må klæde sig ud, de må finde rekvisitter i huset og haven.

Og når de så har brugt hele dagen på det, har du aftenunderholdningen i hus.

7. Få dit barn til at bygge et fort i haven
Og du må ikke hjælpe!

Læs også: Disse billeder viser, at frisurer var meget bedre i 80’erne 

Du må heller ikke blive sur, når de tager dine dyre puder og tæpper og bruger dem som elementer i fortet. Minder er mere værd end materielle ting.

8. Kør en tur med dit barn
Lad barnet sidde på skødet af dig på føresædet og styre bilen.

9. Send dem i kiosken efter cigaretter og alkohol
Når de nu alligevel er ude at lege, kan de ligeså godt gøre sig selv lidt nyttige.

Desuden: Du skal jo også mærke, at der er ferie!

10. Lad dit barn spise det, det finder
Hav styrke til at modstå din lyst til at købe fuldkornskiks, frugt og andre sunde ting. Lad barnet udvikle sin kulinariske opfindsomhed.

Det må grave dybt i køkkenskabe og skuffer og bruge sin fantasi, hvis det virkelig er sulten i løbet af dagen.

Men selvfølgelig får det et sundt måltid et par gange om dagen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: