1.400 danskere har fået besked i e-Boks: Dine oplysninger kan være lækket

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

26/06/2024
Nyheder
Foto: Privat
Tjek din e-Boks.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man modtager en besked i e-Boks, er det ofte lidt vigtigere beskeder, end dem man modtager på SMS.

En besked i e-Boks kan nemlig indeholde et hav af forskellige ting, men fælles for dem alle er, at de er værd at læse igennem.

Post i den digitale postkasse kan indeholde kedelige beskeder som bøder eller gæld til skat, men også noget så harmløst som en lønseddel eller en række praktiske informationer.

Men det kan også omhandle helt andre ting.

I denne omgang har 1.400 borgere modtaget en besked om, at de er berørt af et hackerangreb, hvorfor du gør klogt i at få tjekket, om du er én af dem.

Sagen er den, at Lolland Kommune advarer sine borgere om et muligt datalæk hos logistikvirksomheden Skanlog, der kan have ramt modtagere af Tena-produkter.

Sådan skriver Folketidende.

Lækket omfatter oplysninger om navn, adresse og valg af produkter, men ingen personnumre eller andre følsomme data, oplyser Lolland Kommune.

Casper Schneidereit, der er informationssikkerhedskonsulent i Lolland Kommune, understreger, at datalækket er sket hos Skanlog og ikke hos kommunen selv.

Han forklarer, at Skanlog kun har haft adgang til de nødvendige oplysninger for at kunne levere produkterne, og at der derfor ikke er nogen risiko for, at cpr-numre eller andre følsomme data er blevet kompromitteret:

"De har ikke haft adgang til for eksempel cpr-numre eller andre følsomme data, og der er derfor ingen fare for, at den form for information er en del af lækket," lyder den klare melding.

Lækket berører omkring 1.400 borgere, der har modtaget Tena-produkter gennem en bevilling fra kommunen.

Kommunen forsikrer, at leveringen af Tena-produkter vil fortsætte som normalt, og at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er blevet iværksat for at beskytte borgernes data fremover.

Dette datalæk er endnu et eksempel på de stigende trusler fra svindlere, som både private virksomheder og offentlige institutioner står overfor.