Nu reagerer Fyr Og Flamme på nederlag: Vi er lettede

Nicolai Busekist

182 uger siden

|

22/05/2021
Navne
Her ses Fyr & Flamme optræde til generalprøven på den anden semifinale til Eurovision 2021 i Rotterdam Ahoy i Rotterdam, onsdag den 19. maj 2021. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Her ses Fyr & Flamme optræde til generalprøven på den anden semifinale til Eurovision 2021 i Rotterdam Ahoy i Rotterdam, onsdag den 19. maj 2021. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Eurovision-finalen bliver uden danske 'Fyr Og Flamme'. Alligevel er der dog ingen bitterhed at spore hos den danske duo.

Dagens topnyheder

Lørdag afholdes der finale i Eurovision, hvilket bliver uden den danske duo Fyr Og Flamme. De blev nemlig sendt ud af semifinalen torsdag aften.

Til trods af, at de ikke fik lov til at optræde i finalen i Eurovision, tager de alligevel nederlaget med godt humør. 

"Vi er vanvittigt stolte, lettede og glade. Jeg er så stolt af Jesper, for det har været en lang rejse. Den lettelse er altoverskyggende lige nu," fortæller Laurits Emanuel, der udgør den ene halvdel af Fyr og Flamme, til TV SYD

Selvom han fortæller, at han er lettet og glad, er der dog alligevel én ting, som han ærgrer sig over. 

Duoen har nemlig hele tiden holdt fast i, at deres sang 'Øve os på hinanden' også skulle synges på dansk i den europæiske del af den populære sangkonkurrence.

"Det kunne være rigtig sejt, at vi kunne være lykkedes med det danske i forhold til at bruge det som incitament i fremtidens melodigrandprix - om man kunne blive ved med at lave noget på dansk, såfremt det er der, sangen gør sig bedst, selvfølgelig," fortæller han. 

Derudover afslører han også, at han selv var klar over, at de var ude af konkurrencen, da han hørte, at Albanien blev råbt op. Laurits Emanuel havde nemlig lavet en liste med ti sange, som han troede, der ville gå videre, og her havde han skrevet Albanien ned. 

Selvom det ikke blev til en sejr ved Eurovision, har den danske duo alligevel sat pris på at være med. Det gav dem nemlig muligheden for at optræde for et publikum, efter at gået i en lang periode, uden mulighed for dette grundet coronapandemien. 

Jesper Groth fortæller til TV SYD, at de håber, at den opmærksomhed, der er blevet skabt omkring Fyr Og Flamme efter deres Eurovision-optræden, kommer til at føre til flere koncerter i fremtiden.