Kronprinsesse Mary indrømmer overforbrug: Nu vil hun skære ned

Lukas Jepsen

181 uger siden

|

29/03/2021
Navne
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Kronprinsesse Mary er i høj grad kendt for at kæmpe for det hun tror på. Være det sig børns vilkår eller klimaet, går Kronprinsessen ikke på kompromis.

Dagens topnyheder

Den højtelskede Kronprinsesse er måske lige så kendt, for sin store interesse inden for mode, som for sit velgørende arbejde, men det har sin pris.

SE og HØR skriver, at Kronprinsesse Mary i 2018, af den royale modeblog UFO No More, blev kåret som Europas anden dyrest klædte kongelige, med et outfit der var intet mindre end 736.000 kroner værd, kun overgået af, måske ikke så overraskende, Meghan Markle.

Desværre er det ikke just miljøbevidsthed modebranchen er kendt for, og derfor har Kronprinsessen nu også indrømmet, at der skal ske en ændring i branchen, og sine personlige vaner.

”Man bliver mere og mere bevidst om sit valg og sine handlinger. Og prøver at gøre det bedre. Jeg glæder mig til den dag, hvor der er et større udbud af produkter og løsninger, der gør det nemt at tage de rigtige valg,” – fortalte Kronprinsesse Mary til SE og HØR, ved Fairfestival i Aarhus, der skal sætte fokus på bæredygtighed og miljø.

Hun mener, at tøjindustrien skal til at kigge på andre, og mere bæredygtige løsninger, der også gør det nemmere for forbrugerne at vælge det grønne initiativ. Hun understreger dog samtidig vigtigheden af, at alle tager ansvar for processen, og forsøger at træffe de bedste valg.

”Det er nemt som individ at føle os magtesløse over for noget, der er stor og komplekst som klimaforandringerne og konsekvenserne derved. Men vi kan. Både du og jeg. Være med til at gøre en forskel gennem vores personlige valg og handlinger,” – siger hun og tilføjer:

”Vi må blive klogere, grønnere, mere cirkulære, mere innovative og visionære i vores tænkning, tilgang og vores samarbejde og vores løsninger,”