DR melder ud: Josefine Høgh vender tilbage

Mathias Nielsen

86 uger siden

|

27/04/2023
Navne
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
TV-værten er snart på skærmen igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Josefine Høgh har ad flere omgange ageret vært for DR.

Senest har hun både været vært på VM i fodbold, hvilket skete i november og december sidste år, mens hun i starten af 2023 var med til at dække VM i håndbold.

Derudover har hun en lille datter sammen med manden Lasse Sjørslev, som også agerer vært - dog for TV 2, hvor han blandt andet er på ‘Go’ Aften Live’.

Sport har altid været en stor del af Josepfines liv, da hendes far, den nu afdøde Lars Høgh i mange år var en del af fodboldlandsholdet som målmandstræner.

Inden da stod Høgh som fast vogter for Odense Boldklub i mange år.

Inden længe er Josefine tilbage på skærmen igen, men denne gang er sporten ikke i centrum.

Det er derimod en række kendte danskere, som skal medvirke i en ny sæson af "I hjernen på stjernen”, skriver BILLED-BLADET.

Her er Josefine Høgh vært, og hun skal sammen med Jan Hellesøe helt ind i tankerne på en række kendte danskere.

I den nye sæson vil der være fem afsnit, og i det første afsnit er det komiker og entertainer Casper Christensen, der er hovedperson.

I programmet sendes han i to dage hjem til Fyn og byen Kerteminde, hvor Casper er født.

I første sæson af "I hjernen på stjernen” medvirkede blandt andre iværksætter Jacob Risgaard.