Begrebet naturalisme stammer fra latin og er en retning inden for såvel kunst som litteratur.
Naturalisme
Naturalisme er en retning, der kom til i den sidste halvdel af 1800-tallet, som en gren af realismen. Her herskede en tro på at videnskaben overgår alt.
Kulturretningen naturalisme har rødder i den samfundsudvikling, der helt generelt finder sted i perioden specielt i Frankrig og England, hvor alt pludselig synes at gå virkelig stærkt.
Naturalisme stiller krav som troværdighed og objektivitet for såvel kunsten som litteraturen, og indeholder præcise beskrivelser af omgivelserne, hvad enten der er tale om natur og landskab eller om byernes kosmopolitiske omverden.
Den havde en særlig forkærlighed for at skildre de mindre appetitlige dele af mennesket og miljø, og beskæftigede sig gerne med emner der lå inden for det underbevidste og mere instinktive.
Naturalismens opfattelse og skildring af mennesket og miljøet gør op med fortidens skønmaleri og religionstyranni. Mennesket er ifølge naturalisme naturbestemt, og dermed ikke syndigt.
Mennesket er styres af drifter, arv og miljø socialt såvel som naturens.
Tankerne bag naturalismen hvilede især på bl.a. Charles Darwins opdagelser og den nye naturhistoriske videnskab samt de sociale videnskaber der fulgte med Auguste Comte og Herbert Spencer.
Retningen var på én gang frigørende, men også for nogen skræmmende og gav anledning til pessimisme. Ikke mindst kirken var ikke stor fan af naturalismen, der pillede dens lærdom fra hinanden.
Den historie periode
Naturalismen opstår i Europa i den anden halvdel af 1800-tallet. I denne historiske periode er der oprør og opbrud i luften, og mange af de begivenheder ryster samfundene i deres grundvold.
Retningen var kraftigt påvirket af positivismen som den franske filosof og forsker Auguste Comte (1798-1857) stod bag. Comte foreskrev, at oplyst videnskab skulle holde sig til at beskæftige sig med kendsgerninger og erfaring og ikke metafysiske eller teologiske spekulationer.
Det er en tid med opbrydning i samfundet og ikke kun inden for det naturvidenskabelige. Samfundene bevæger sig stille og roligt bort fra enevælden og et spirende demokrati står klar til at overtage.
Samtidig smider Charles Darwin (1809-1882) en bombe under menneskets skabelseberetning med sin læren om evolutionen i “Arterne oprindelse”, der udkom i 1859.
Det er på dette tidspunkt en ny måde at se verden på, som kommer til at have stor betydning for, hvordan vi anskuer verdenen i dag.
Filosoffen Friedrich Nietzsche kommer med sin berømte udmelding: ‘Gud er død’!
Og Karl Marx opfordrede arbejderne til at forene sig og bekæmpe de uretfærdigheder, som kapitalismen og den stigende industrialisering havde skabt.
Det væltede nærmest ud med nye og revolutionerende opfindelser som fotografiapparatet, telefonen, dynamoen, radiosenderen og morse-teknologien.
Det var uundgåeligt, at de mange omvæltninger smittede af på kunsten og kulturen i perioden.
Kunstnere og forfattere indenfor naturalisme
Selvom det ikke altid er betegnelsen naturalisme der bruges om en given forfatter i et givent land, så er disse navne fremtrædende inden for deres felt.
Naturalisme kan bl.a. ses hos forfattere som franske Gustave Flaubert, Émile Zola, brødrene Goncourt, den og Guy de Maupassant.
Frankrig var det hele taget bannerfører indenfor retningens litteratur.
Det er selvsagt også stort inden for den engelske litteratur, hvor bl.a. Thomas Hardy og George Robert Gissing fører an i Storbritannien, mens dramatikeren Eugene O'Neill og landsmanden Theodore Dreiser, der skriver romaner, sætter naturalisme på landkortet i USA.
Dele af norske Henrik Ibsens forfatterskab kan også tilskrives naturalisme samt forfatteren Arne Garborg.
I italiensk litteratur dominerer sicilianeren Giovanni Verga, selvom det dog ikke er betegnelsen naturalisme, der bruges om ham, men derimod verisme.
I Tyskland kan stømningen bl.a. ses skuespilforfatteren Gerhart Hauptmanns tidlige værker.
I Rusland er det navne som Gogol og forfatterne Tolstoj og Dostojevskij og Tolstoj, der dominerer retningen.
Det Moderne Gennembrud
Strømningerne ramte selvfølgelig også Danmark og med deres indtog i 1870’erne, trådte Georg Brandes til og introducerede de nye spændende og rebelske idéer i sit fædreland som Det Moderne Gennembrud. Brandes ville have litteraturen til at tage fat om problemerne i samfundet og skabe debat i stedet for mere uvæsentlige ting som drømme og længsler.
Emner som kvindernes rolle og almen menneskelig frihed samt religionens magt skulle frem i lyset, og der skulle gøres noget ved problemerne.
Af danske naturalister kan nævnes forfatteren J.P. Jacobsen, der i øvrigt også oversatte Darwin, Amalie Skram og Herman Bang, Amalie Skram samt August Strindberg.
Godt nok dominerer naturalisme kun indtil 1890 her, men den sætter sine spor op igennem det næste århundrede også
