Verdenskendt sanger er færdig med at optræde : "Der vil aldrig være noget at synge om igen"

Mathias Madsen

148 uger siden

|

14/02/2022
Musik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den irske 'Nothing Compares 2 U'-sanger, Sinéad O'Connor, har i et opslag på Twitter meldt ud, at hun aldrig vil optræde igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den irske sanger Shuhada' Sadaqat, bedre kendt under sit tidligere navn og nuværende kunstnavn, Sinéad O'Connor, har i et opslag på det sociale medie Twitter meldt ud, at hun aldrig vil optræde igen, fordi "der aldrig vil være noget at synge om igen."

Grunden til den triste udmelding er, at hendes og musikeren Donal Lunnys søn, 17-årige Shane, i starten af året begik selvmord. Det skriver Unilad.

Den irske sanger offentliggjorde sønnens død d. 8. januar kun få dage, efter han blev meldt savnet fra et hospital i den irske hovedstad, Dublin.

Foto: Shutterstock

Dengang udtalte hun: "Min smukke søn, Nevi'im Nesta Ali Shane O'Connor, lyset i mit liv, har besluttet at afslutte sine jordlige besværligheder i dag og er nu hos Gud. Må han hvile i fred, og må ingen følge hans eksempel. Min baby. Jeg elsker dig så meget. [...]."

Begravelsen fandt sted en uge senere, og det var, efter ønske fra Shane, angiveligt kun den unge mands forældre, som var til stede.

Efter begravelsen udtalte O'Connor sig på Twitter, hvor hun i et opslag skrev: "Vi har netop sagt farvel til vores smukke engel, Shaney. [...] Jeg lagde et par cigaretpakker i hans kiste i tilfælde af, at der ikke er nogen i himlen. [...]."

Forleden, d. 12. februar, kom der så endnu en opdatering efter sønnens død, som ikke ligefrem var gode nyheder for fans af O'Connor. 

"Bare for at gøre det klart, forslag om at der vil være nogle former for optrædener i år eller næste år eller nogensinde igen er fejlagtige. Der vil aldrig være noget at synge om igen," skrev hun således i et opslag på Twitter og gjorde det altså klart, at vi ikke skal regne med mere musik fra hendes side af. 

Sangerens fans er dog tilsyneladende forstående, og mange var hurtige til at svare med beskeder som: "Pas på dig selv, vi er her alle for dig, hvis du beslutter dig for at synge igen. Hold kontakten, vi er bekymrede."

Andre skrev mindeord om sangerens afdøde søn, og en skrev for eksempel: "Hej, jeg havde det privilegie at lære Shane at kende [...]. Han ville altid have, at alle andre skulle være glade før ham. Jeg savner ham meget. Må hans rolige sjæl hvile godt og nyde hans cigaretter deroppe, ligesom han gjorde, da han var hernede."

O'Connor takkede hendes fans for de mange smukke ord. 

Den irske sanger blev ifølge Wikipedia født i en lille by nær Dublin med navnet Sinéad O'Connor, men skiftede i 2017 navn til Magda Davitt, og i 2018 skiftede hun igen navn - denne gang til Shuhada' Shadaqat - i forbindelse med sin konvertering til islam. 

Efter sin konvertering skrev hun d. 6. november 2018 i et opslag på Twitter, at hun "virkelig aldrig [vil] bruge tid med hvide mennesker igen." Et opslag som hun senere har undskyldt for.

Sangeren har desuden en historie med mentale problemer, stofmisbrug og selvmordsforsøg, og det var netop også et selvmord, som tog livet af hendes 17-årige søn i starten af 2022.