Kort før koncert i Parken: Verdensstjerne aflyser

Nicolai H

24 uger siden

|

03/07/2024
Musik
Foto: uslatar/Shutterstock
Ikonet offentliggør, at hun ikke er i stand til at gennemføre showet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af fans havde onsdag aften set frem til at skråle med på Pink-hitsangene "Raise Your Glass", "So What" og "Stupid Girls" i Bern, Schweiz.

Men sådan skulle det desværre ikke være.

Pink meddelte selv nyheden på Instagram, hvor hun undskyldte over for sine fans.

"Jeg er så ked af, at jeg er nødt til at aflyse mit show i Bern denne onsdag," skrev den 44-årige popstjerne.

Efter konsultation med sin læge blev det klart, at hun ikke kunne gennemføre koncerten.

"Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at sikre, at jeg kan optræde for jer hver aften. Men efter en konsultation med min læge, hvor vi undersøgte alle muligheder, er jeg blevet meddelt, at jeg ikke er i stand til at gennemføre mit show i morgen," forklarede hun uden at uddybe årsagen til aflysningen.

Pink udtrykte også sin skuffelse over aflysningen, og at hun havde set frem til at 'være sammen med' alle hendes fans.

De, der har købt billetter, vil få dem refunderet, og Pink håber at kunne vende tilbage til Bern en anden gang.

Aflysningen kommer kort før Pinks planlagte optræden i Danmark. Hun skal efter planen optræde i Parken i København på lørdag som en del af sin Summer Carnival-turné.

Danske fans kan dog ånde lettet op. Ekstra Bladet har været i kontakt med Live Nation, arrangøren af Pinks danske koncert, som fortæller, at planen fortsat er at koncerter i det danske nationalstadion vil blive gennemført.