Mørke rander under øjnene

webmaster

325 uger siden

|

24/09/2018
Mørke rander under øjnene er måske ikke kønt, men stort set alle har oplevet at have dem på et eller andet tidspunkt i deres liv. Her kan du se, hvad det skyldes, og hvordan du slipper af med dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når der under øjnene opstår dette problem, er det, fordi huden omkring dine øjne er meget tynd, og der under den ligger blodkar, der transporterer ilt frem og tilbage til hjernen. 

Poser og rander under øjnene kan være arveligt, og er det noget, som man har fået via genetikken, er der desværre ikke meget andet end plastikkirurgi som mulighed, fordi problemet kun bliver værre som tiden går.

Men heldigvis er dette ikke tilfældet for de fleste mennesker, og så er der faktisk en del ting, som man kan gøre for at udbedre mørke rander under øjnene.

Mørke rander under øjnene - Årsager

Der kan være flere årsager til de mørke rander under øjnene ud over arveligheden. Du kan eksempelvis have:

  • Allergi
  • Eksem
  • Et for stort alkoholforbrug
  • Væskemangel
  • Vitaminmangel
  • Fordøjelsesbesvær
  • Søvnmangel

Den absolut største grund til det trætte udseende er den sidstnævnte.

For dårlig og / eller for lidt søvn.

Manglen på søvn gør huden omkring øjnene hævet, irriteret og slap.

Og der er altså kun én ting at gøre på lang sigt her:

Lær at sove ordentligt!

Det er lettere sagt end gjort, men der er faktisk masser af metoder, der ikke indebærer at tælle får og andre ting der ikke virker på en overaktiv hjerne ved sengetid.

  • Gå tidligt i seng, og læs skønlitterære bøger af den ”kedelige slags” – altså ikke krimier eller andet spændende, og ingen fagbøger, der får hjernen til at arbejde.
  • Stress kroppen af, inden du går i seng eksempelvis med et varmt bad. Sæt din mobil alarm til 2 timer før du skal sove, og gør kun ting der får den ned i tempo derfra.
  • Al elektronikskærme skal ud af soveværelset, men du må gerne høre afstressende musik.

Sådan slipper du af med de mørke rander

Her kan det godt betale sig at gå efter de gamle husråd, for agurkeskiver, rå kartoffel og kolde brugte tebreve – kamille eller grøn te – kan faktisk gøre underværker for huden under øjnene, hvis de lige får en halv time til at virke.

Men har du eksempelvis allergi eller lider du af eksem, er den gode gamle råd ikke tilstrækkelige.

Her er du nødt til at finde og behandle årsagen.

Allergi og eksem

Ved allergi er der næsten altid tale om de luftbårne typer. Specielt pollen, græs og dyr og forårsager disse, og det kan være lettere sagt end gjort i nogle tilfælde. 

Ved pollenallergi er du kun plaget på nogle få tidspunkter af året, og hvis de forskellige medikamenter eller husråd ikke fjerner de mørke rander under øjnene, så er der ikke så meget at gøre.

Er du eksempelvis allergisk over for kat, kan du i nogle tilfælde faktisk få problemer, hvis en eller flere af dem du arbejder sammen med til dagligt, har kat derhjemme, så det er altså ikke altid nok at selve kilden til problemet umiddelbart synes at være fraværende.

Nogle former for allergi og eksem kan behandles med friskpressede grøntsagsjuicer, så de forbedres væsentligt eller ligefrem forsvinder.

Væske-og vitaminmangel samt fordøjelsesbesvær

Vand er bare vigtigt – også i denne sammenhæng, så husk at drikke nok vand. Og det skal være vand og ikke eksempelvis sodavand eller kartonjuice, der er fyldt med sukker der også belaster huden.

Hold også evt. lidt igen med saltet, da det får kroppen til at ophobe vand.

Mangler du vitaminerne K, C, E eller B12 eller antioxidanter, vil det give sig udslag rander under øjnene. Sørg derfor for at spise bladgrønt eksempelvis spinat for at få K-vitamin. Kartofler eller peberfrugt for C-vitamin og nødder og æg for at få E-vitamin.

B12 findes magert kød, mejeriprodukter og ost, æg og fisk, men spiser du animalske produkter ofte, bør du tage et tilskud i pilleform.

En sund kost med masser af friske eller optøede grøntsager som din primære fødekilde, vil gøre en kæmpe forskel for din fordøjelse.

Forebyg de mørke rander under øjnene

Gnid ikke øjnene - Nallerne væk fra øjenomgivelserne. Når du gnider dig i øjnene, irriterer du den omkringliggende hud og risikerer at ødelægge de små blodkar.

Skod smøgerne - Rygning kan medføre blodomløbsproblemer, der dels kan være livstruende, men altså også kan påvirke de små blodkar under huden. 

Skær ned på alkoholen - Alkohol får dig til at ophobe væske under øjnene, såvel som resten af kroppen, så afhængig af, hvor meget du drikke, kan du ved at skære ned mindske randerne.

Der er altså ganske meget du kan gøre i det fleste tilfælde for at komme problemerne til livs.