Hvis du ikke kender ordet modalverber, kender du måske begrebet mådeudsagnsord.
Modalverber
Modalverber og mådesudsagnsord er nemlig fællesbetegnelsen for verber som ikke i sig selv udtrykker handling.
Det er en speciel gruppe af verber, der ikke alene mangler imperativformer, men også forbindes med det såkaldte, infinitiv uden det lille ord ’at’.
Det er ord som:
- Kunne
- Måtte
- Burde
- Turde
- Ville
De udtrykker altså ikke en handling, men de knytter sig til en, fordi de angiver de forudsætninger, der ligger til genstand for hovedverbets handling.
Med andre ord udtrykker de eksempelvis en mulighed, en nødvendighed, en sandsynlighed eller en nødvendighed.
Verberne har ikke en imperativform, og modalverber kan, i modsætning til hvad infinitiv normalt kan, ikke forbindes med småordet ’at’.
Det vil sige, at når du bruger dem i en sætning, kommer de til at se således ud.
’Hun spurgte ham om, han turde gå ned i kælderen, når der nu var så mørkt.’
’Han ville ikke såre ham, men han følte, at han burde sige noget, for at forhindre ham i at begå den samme fejl to gange.’
’Hun kunne se, at det hele gik den forkerte vej, og at hun måtte gøre noget.’
Modalverber er uregelmæssige
Alle modalverber er uregelmæssige.
Det vil sige, at den måde de bøjes på, er anderledes.
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at måtte jeg må jeg måtte jeg har måttet
Mådesudsagnsordene, som de også kaldes, angiver et aspekt tilknyttet handlingen. Nogle ord har et enkelt aspekt, mens andre har adskillige.
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at måtte jeg må jeg måtte jeg har måttet
Aspekt:
At have tilladelse til: ’Min chef sagde, at jeg godt måtte gå hjem tidligere fra arbejde.’
At være nødt til: ’Jeg må tage skraldet ud’, når nu ingen andre er gået ud med det. Ellers står det jo bare og lugter hele weekenden igennem. ’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at burde jeg bør jeg burde jeg har burdet
Aspekt:
Det der er rigtigt at gøre: ’Jeg burde tage mig sammen og få læst det sidste inden eksamen, inden jeg går i seng i aften.’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at kunne jeg kan jeg kunne jeg har kunnet
Aspekt
Om en evne: ’Jeg kan stå på hænder og har tidligere kunnet stå på hovedet, men jeg har aldrig lavet springgymnastik.’
Om en mulighed: ’Pia kan godt komme med, hvis der er plads i bilen, for Niels kan vist alligevel ikke den dag, så vidt jeg kunne forstå på ham.’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at ville jeg vil jeg ville jeg har villet
Aspekt:
I forbindelse med vilje: ’Jeg har villet være danser siden jeg var 5 år gammel.’
I forbindelse med fremtiden: ’Jeg vil gå i gang med slankekuren, så snart weekenden er slut.’
I forbindelse med et ønske: ’Jeg vil helst have et lille bryllup med den nærmeste familie.’
I forbindelse med en præference: ’Jeg kan godt lide kaffe, men ville nu hellere have haft en sodavand.’
I forbindelse med accept: ’Han vil gerne hjælpe dig, hvis du spørg pænt.’
I forbindelse med pligt: ’Jeg ville have taget hunden ud på en tur, inden jeg kørte, men jeg vil tage den med i skoven, når jeg kommer til tilbage.’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at skulle jeg skal jeg skulle jeg har skullet
Aspekt:
I forbindelse med rejse eller tur: ’Jeg skulle både nå til lægen, og på apoteket, inden jeg skulle til London.’
Om fremtiden: ’Jeg skal nå at lave både ansøgning og forberedelse inden fredag, så jeg må aflyse noget.’
Om pligt: ’Jeg skulle have sagt, at det var for sent.’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at turde jeg tør jeg turde jeg har turdet mod
Aspekt:
Om mod: ’Jeg tør ikke at springe ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende på nuværende tidspunkt.’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at gide jeg gider jeg gad jeg har gidet
Aspekt:
Ved uvilje mod noget: ’Jeg gider ikke stå op om før efter kl. 10 i weekenden, hvis jeg ikke skal noget.’
Navnemåde Nutid Datid Før nutid
at orke jeg orker jeg orkede jeg har orket
Aspekt:
Ved uvilje mod noget: ’Jeg orker ikke at høre på Peter igen en hel aften, så jeg tager ikke med.’
Ved træthed: ’jeg orkede ikke at slæbe mig op ad trappen og seng, så jeg faldt i søvn på sofaen i stuen i stedet.’
