Anna fraråder at smide kartoffelskræl ud: Brug det til denne lækre snack i stedet

Nicolai Busekist

65 uger siden

|

20/09/2023
Mad og drikke
Foto: TikTok/Shutterstock
Foto: TikTok/Shutterstock
De fleste smider kartoffelskræl direkte i skraldespanden, når de har skrællet kartofler til aftensmaden. Men faktisk kan det bruges på en meget bedre måde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Smider du altid kartoffelskræl i skraldespanden, når du har skrællet kartofler? I så fald har du måske overvejet, om ikke der findes en bedre måde at udnytte skrællen på - og det gør der faktisk.

En kvinde ved navn Anna har delt en simpel opskrift, som du kan følge, hvis du vil lave lækre, hjemmelavede chip af din kartoffelskræl. Det bedste af det hele er, at det både er nemt, og kun kræver ganske få ingredienser.

Anna har delt sin opskrift i en video på det sociale medie TikTok, hvor der er blevet taget rigtig godt imod den.

"Kartoffelskræl kan bruges til at lade perfekte salt- og eddikechips. De minder om meget sprøde pommes frites," siger hun i den populære video.

"Jeg elsker disse som en topping til at kartoffelmos eller bare som en snack for sig selv. De er så lækre!"

"Næste gang du skræller dine kartofler, så smid ikke skrællen ud. Skyl dem med hvid eddike og vand og dræn dem derefter."

"Læg dem nu på en bageplade og hæld dejlig olivenolie og flagesalt over dem."

Afhængigt af, hvor meget kartoffelskræl, der er tale om, bør det være nok at bruge to spsk. olivenolie samt en halv tsk. flagesalt. Sørg dog for, at det harmonerer med mængden af kartoffelskræl, og at det er jævnt fordelt.

"Giv dem et par minutter på grillfunktionen, og så har du de lækreste salt- og eddikechips, som du kan bruge som topping eller spise for sig selv," lyder det fra Anna.

Ifølge The Sun bør det være tilstrækkeligt at give dem omtrent 5 til 8 minutter i ovnen. Hvis du vil have, at de bliver ekstra sprøde, kan du vælge at give dem yderligere et par minutter.

Du kan enten vælge at spise dem for sig selv eller bruge dem som topping. Anna anbefaler, at du bruger dem som topping til salat eller kartoffelmos.

Videoen, hvori Anna deler sin opskrift, er blevet populær på TikTok, hvor den er blevet set næsten 200.000 gange. Desuden er der også blevet skrevet et væld af kommentarer til den.

"Dejlig opskrift. Har aldrig tænkt på at gøre dette," skriver en bruger, mens en anden tilføjer: "Godt tip!"

Andre er dog forundrede over, at folk faktisk skræller deres kartofler i først omgang, hvilket de tilsyneladende ikke selv gør.

"Det er så mærkeligt for mig, når folk skræller kartofler... For hvad?" skriver en bruger.

"Jeg skræller ingen grøntsager. Men når jeg gør det, er det generelt citroner eller appelsiner. Så tager jeg deres skræl og dehydrerer den, og maler den i en krydderikværn," kommenterer en anden.