Men man skal også have råd til at leve.
Og den seneste prisudvikling når et helt uhørt niveau.
Priserne stikker af
Ifølge Ekstra Bladet viser rejsesøgemaskinen Momondo er flypriserne i påskeferien i gennemsnit steget med 20 procent sammenlignet med sidste år.
På nogle destinationer er prisstigningerne endnu voldsommere og kan være helt op til 90 procent.
Det får flere danskere til at søge mod nye og mindre kendte rejsemål.
Samtidig er rejselysten intakt – faktisk større end før.
Antallet af søgninger på internationale rejsemål er steget med 27 procent sammenlignet med 2024.
Ifølge rejseekspert Per Christiansen fra Momondo handler det i høj grad om at være fleksibel:
"Påsken er en populær rejseperiode, og vi ser, at mange danskere er villige til at betale de højere priser. Men der er stadig gode tilbud at finde – især hvis man er fleksibel med datoer og destinationer."
Hitter
Selv om priserne generelt er steget, findes der stadig undtagelser.
Flere destinationer som Split i Kroatien, Cairo i Egypten og Larnaca på Cypern har enten holdt prisniveauet eller oplevet fald.
Det har gjort dem ekstra populære.
Eksempelvis er søgningerne på Split steget med 106 procent sammenlignet med sidste år.
For de danskere, der endnu ikke har booket påskeferien, kan det derfor betale sig at tænke lidt anderledes.
Sol og varme er stadig inden for rækkevidde – bare ikke nødvendigvis til de klassiske favoritter.