Undersøgelse med ulækker afsløring: Så sjældent skifter enlige mænd sengetøj

Henrik Rothenbücher

67 uger siden

|

06/09/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste, som har boet under samme tag som en ung mand, ved nok godt, at unge mænd ikke ligefrem er de mest hygiejniske og renlige mennesker på jorden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mænd er generelt blevet stemplet som det rodede, ulækre og uhygiejniske køn, og især teenagere og unge mænd skal ofte høre på fordomme om, at de ikke gider gøre rent, rydde op, vaske tøj og lignende. 

Nu har en undersøgelse ifølge VICE afsløret, at der dog er hold i mindst én af fordommene.

I undersøgelsen spurgte forskere 2.250 britiske, enlige, unge mænd ind til deres rengøringsvaner, når det kommer til skift og vask af sengetøj og lagen, og resultatet var midest talt ulækkert. 

Det viste sig nemlig, at tæt på halvdelen af de unge singler kun skiftede sengetøj én eneste gang i løbet af fire måneder, og 12 procent svarede endda, at der godt kunne gå længere tid end fire måneder, før de skiftede sengetøj og lagen. 

Faktum er, at de fleste af os bruger mindst en tredjedel af vores liv i sengen.

Sengetøjet udsættes altså uundgåeligt for sved, døde hudceller og lignende, når vi sover, men kan også blive udsat for krummer, spildte drikkevarer og meget andet, og det er derfor vigtigt at få det vasket.

Dagens har tidligere skrevet om en ekspert, som mener, at man bør skifte og vaske alt sit sengetøj mindst én gang om ugen. 

Det er måske i den lidt overdrevne ende. Det er dog helt sikkert bedre end én gang hver fjerde måned, men mon ikke man kan finde en mellemting der hedder et par gange om måneden.

Hvis du nogensinde befinder dig i en situation, hvor du skal sove i en ung og enlig mands seng, er det altså måske en god ide at tage dit eget sengetøj med. 

Studiet viser i hvert fald, at hans formentlig ikke er rent.