Tandlæge slår fast: På disse tre tidspunkter bør du aldrig børste dine tænder

Mathias Busekist

11 uger siden

|

05/09/2024
Livsstil
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Hun nævner tre specifikke scenarier, hvor det ikke ville være smart at gribe ud efter børsten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Spændende kan man ikke kalde udførelsen af at børste sine tænder. Alligevel er det bare nu engang noget, som man bare skal gøre.

Konsekvensen, ved ikke at børste tænderne grundigt nok, er, at bakterierne ikke bliver børstet væk og i stedet får lov til at gro. Typisk nede langs tandkødsranden.

Disse bakterier kan både resultere i dårlig ånde, misfarvning, huller og parodontose.

Samtidig er der også økonomiske fordele ved at børste tænderne i den anbefalede tid, da man kan børste begyndende huller væk. Men er der nogle tidspunkter, hvor det ville være helt forrykt at børste sine tænder?

Ja, åbenbart.

Tandlæge Shaadi Manouchehri forklarer i sin seneste TikTok-video, som hun har delt med sine 300.000 følgere, hvor hun nævner tre tilfælde, hvor man ikke bør børste sine tænder.

"Det er første og eneste gang du hører mig sige, at du ikke bør børste dine tænder," udtaler hun, hvorefter hun nævner tre scenarier, hvor hun anbefaler, at folk ikke rækker ud efter deres tandbørster.

Efter kaffen

Det er ikke overraskende, at millioner af mennesker har fået for vane at bunde en bette kaffe om morgenen.

Problemet er bare, at flere har fået for vane at børste sine tænder efter kaffen for at komme kaffeånden i forkøbet.

Men det er ikke vejen frem, mener Manouchehr, som henviser til den mængde syre, som kaffe indeholder.

"Hvis du går ud og børster tænder med det samme, gnider du syre på tanden og slider på den." Hun anbefaler, at man i stedet venter 20 til 30 minutter, før man skrubber tænderne

Efter morgenmaden

På samme måde advarer tandlægen også mod at skrubbe tænder umiddelbart efter morgenmaden.

"Du bør børste dem på forhånd, for hvis du børster med det samme, skader du emaljen, og når du vågner om morgenen, har du faktisk ret mange bakterier i munden, og de skal børstes før morgenmaden."

Efter at have kastet op

Slutteligt insisterer hun på, at man ikke børster tænder efter at have kastet op.

"Det er nok det eneste, man har lyst til at gøre, når man har kastet op, men faktisk er maveindholdet ekstremt surt, og tænderne består af mineraler. Så når maveindholdet er kommet ind i munden, er munden meget sur, og hvis du børster med det samme, gnider du syren endnu mere ind i tanden."

Hun foreslår, at man venter mellem en halv time og 60 minutter, før man børster tænder.