Svimlende beløb i puljen: Håbefulde danskere spiller som aldrig før

Emil Martesen

111 uger siden

|

08/11/2022
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Antallet af danskere, der spiller med i det fælleseuropæiske lotteri, stiger og stiger, og det går hånd i hånd med at hovedpræmiepuljen bare er vokset og vokset.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I sidste uge, hvor puljen nåede sin maksimale størrelse på 750.000.000 kroner, spillede næsten dobbelt så mange danskere med som normalt – og det tal fortsætter tilsyneladende med at vokse. 

Du har da også lidt bedre tid til at stå og dagdrømme om, hvad du ville bruge 750.000.000 kroner til, når du står i kø nede i kiosken eller supermarkedet i disse dage.

Der er nemlig ekstra mange danskere, som flokkes om spillestederne – og online - for at være med i Eurojackpot for tiden. I sidste uge var der omtrent dobbelt så mange med i legen som på en gennemsnitlig uge, og meget tyder på at denne uge kommer til at slå alle rekorder. 

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse

Det er selvfølgelig den store pulje på maksimum-beløbet 750.000.000 kroner, som har spredt Eurojackpot eufori blandt de håbefulde danskere – både blandt dem, der håber på at vinde, og hos dem, der håber på, at de skal udbetale gevinsten. 

Det løfter Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil sløret for: 

“Vi glæder os helt utroligt meget her hos Danske Spil, hvor det virkelig summer for tiden. Snakken om Eurojackpot går konstant i kantinen og på gangene, og hver gang vi nærmer os en trækning, så holder vi lige vejret. Vi krydser fingre for, at vi ligesom sidste gang får lov at udbetale maks-gevinsten til en dansker. Det er der jo trods alt en lille tradition for, når der er 750 millioner i puljen”.