Træt af, at din partner snorker? Sådan kan du mindske deres snorken med et snuptag

Kamille Isaksen

12 uger siden

|

01/10/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det nye studie viser lovende resultater.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søvnapnø er en udbredt søvnforstyrrelse, der rammer mange mennesker verden over og er kendetegnet ved gentagne pauser i vejrtrækningen under søvn. 

Tilstanden kan medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser som forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og type 2-diabetes. 

Hidtil har den primære behandling været brug af Cpap-maskiner, som ved hjælp af kontinuerligt lufttryk holder luftvejene åbne. 

Nu viser ny forskning, at der kan være en anden løsning til de patienter, der har svært ved at tolerere disse maskiner.

En international forskergruppe har gennemført et omfattende studie, der undersøger effekten af epilepsimedicinen sulthiame på patienter med obstruktiv søvnapnø. 

Sådan skriver The Guardian

Resultaterne, som blev præsenteret på European Respiratory Society Congress i Wien, Østrig, tyder på, at lægemidlet kan reducere antallet af vejrtrækningspauser betydeligt og forbedre iltniveauet i blodet under søvn.

Obstruktiv søvnapnø rammer omkring én ud af 20 personer, ifølge National Institute for Health and Care Excellence i England. 

Medicinsk behandling kan være løsningen

Studiet involverede næsten 300 patienter fra Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland og Spanien, som alle led af obstruktiv søvnapnø, men ikke brugte Cpap-maskiner.

Deltagerne blev inddelt i fire grupper, hvoraf tre fik forskellige doser af sulthiame, mens den fjerde gruppe modtog placebo. 

Patienternes vejrtrækning, iltniveau, hjerterytme samt hjerne- og muskelaktivitet blev målt ved studiets start, efter fire uger og ved afslutningen af forsøget efter 12 uger.

Resultaterne viste, at de patienter, som fik den højeste dosis af sulthiame, oplevede op til 50 % færre episoder med stoppet vejrtrækning og en betydelig forbedring af iltniveauet i blodet under søvn sammenlignet med placebogruppen.

Forskningsresultaterne indikerer, at sulthiame kan være et effektivt alternativ til Cpap-behandling for nogle patienter.

Selvom de nye fund giver håb for en medicinsk tilgang til behandling af søvnapnø, så kræver det langt flere undersøgelser og studier, før der kan være tale om en udskiftning i behandlingen. 

Forskerne vil i de kommende år arbejde videre med at forstå de langsigtede effekter af sulthiame samt at afklare, hvilke patienter der har størst gavn af behandlingen.

Hvis de fremtidige studier bekræfter sulthiames potentiale, kan det ændre måden, hvorpå søvnapnø behandles, og give patienter en ny mulighed for at forbedre deres søvn og livskvalitet uden at være afhængig af tunge åndedrætsmaskiner.