Sommeren nærmer sig, og det betyder, at der hos mange forbrugere ryger meloner i indkøbskurven.
Men det er vigtigt, at man husker at skylle frugterne, før man spiser dem. Det gælder også meloner. Det gør Fødevarestyrelsen opmærksom på i opslag på Facebook.
“HUSKER DU AT SKYLLE VANDMELONER, HONNINGMELONER OG NETMELONER?,” starter opslaget med store bogstaver.
“Hvert år giver frugt og grønt fra især udlandet opkast og diarré hos flere forbrugere på grund af bakterier og virus. Det gælder også meloner,” oplyser Fødevarestyrelsen.
Bakterierne kommer ofte fra forurenet vand, fra høstarbejdere med dårlig håndhygiejne eller under transporten, uddyber styrelsen. Derfor er det vigtigt at få skyllet frugterne.
“Skyl derfor vandmeloner, honningmeloner, netmeloner og andre meloner, før du skærer dem ud med dine rene køkkenredskaber.”
Fødevarestyrelsen tilføjer, at det ikke kun gælder melonerne.
“Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at du skyller al frugt og grønt grundigt, inden du spiser det.”
Det kan du bruge skallen til
Det saftige frugt er et hit hos mange. Når vandmelonen er spist, så er skallen tilbage, og ofte ryger den efterfølgende i skraldespanden.
Men det er dumt! Vandmelonskalene indeholder nemlig magnesium og vitaminer, der hjælper dine planter med at vokse hurtigere, slår en Youtube-kanal fast.
Hvordan du bruger skallerne til gødning, kan du se i denne artikel:
Find den perfekte vandmelon
Det kan føles som rent lotteri, om den vandmelon du har med hjem fra supermarkedet er værd at sætte tænderne i.
Det kan virkelig være en trist oplevelse, hvis du får fat i en melet og smagsløs af slagsen. Føj! Det er ikke sådan, den perfekte vandmelon skal være. Derimod skal den være sød og have sprød tekstur. Hvordan finder du den perfekte vandmelon? Det kan du få tips til her: