Rester af ris kan gøre dig alvorligt syg: Medmindre du husker at gøre dette

Sarah S

76 uger siden

|

03/07/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du kan blive alvorligt syg, af at spise rester af ris.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste af os elsker sikkert rester. Findes der noget bedre, end bare at kunne sætte maden i mikroovnen, og vupti - få minutter senere er der mad.

Især madretter med ris er nemme at genopvarme - og det er også ofte denne type madret, som man har rester tilovers af. Men man bør være ekstra varsom med at genopvarme netop ris, for det kan gøre dig alvorligt syg.

Det skriver blandt andet independent.uk.

Man kan nemlig få en rigtig slem madforgiftning af at genopvarme ris. 

Ris kan nemlig indeholde bacillus cereus, som kan overleve kogning. Behandler man ikke risen korrekt efter kogning, kan man derfor risikere, at denne bakterie vokser. Bacillus cereus kan give en slem omgang diarré og opkast. 

Derfor bør man være yderst opmærksom, når der er tale om rester af ris. Det kan dog godt lade sig gøre at genopvarme det, men det kræver at man behandler det helt korrekt.

Sådan gør du

Ønsker man at gemme de kogte ris og bruge dem igen, så bør man være rigtig hurtig til at få dem kølet ned efterfølgende. Risene har nemlig ikke godt af at stå for længe ved stuetemperatur, for det er her bakterien vokser med lynets hast.

Så ønsker du at spise rester af ris, så skal du altså sørge for, at de bliver sat på køl umiddelbart efter tilberedning. 

Man bør være opmærksom på, at ris bør sættes på køl inden for en time efter tilberedning. Derudover bør ris opbevares i en lufttæt beholder og aldrig gemmes mere end en dag, før man spiser rester af dem. 

Hvis man genopvarmer madrester med ris, så bør sikre sig, at risen er brandvarm hele vejen igennem. Man bør desuden heller aldrig genopvarme ris mere end maksimalt én gang.