Nyt studie: Dette tidspunkt er det mest optimale at træne på

Mathias Nielsen

95 uger siden

|

20/02/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med svenske forskere fundet frem til, at ét særligt tidspunkt på dagen er bedst at træne på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fysisk aktivitet er sundt og godt for kroppen samt det personlige velvære. Så længe man får trænet, er det godt. Så er tidspunkt underordnet, tænker du måske.

Svaret er - ifølge en ny undersøgelse - nej. Træning påvirker nemlig kroppen forskelligt afhængig af, hvornår på dagen man gør det.

Det skyldes et genetisk ur, der findes i næsten alle celler. ’Uret’ regulerer de biologiske processor i den såkaldte circadian rhythm, den normale 24-timers døgnrytme.

Forskere fra Københavns Universitet og det svenske Karolinska Institut opdaget, at motion påvirker fedtforbrændingen i mus forskelligt afhængig af, hvornår på døgnet musene motionerer. 

”Vores studie antyder, at aktivitet om formiddagen måske er mere effektiv end træning sent på aftenen, når det gælder at øge stofskiftet og fedtforbrændingen,” siger professor Juleen R. Zierath, der arbejder på både Københavns Universitets Center for Basic Metabolic Research og Karolinska Institutet i Sverige.

Forskerne tog to tidspunkter på døgnet, henholdsvis 09 om formiddagen og 21 om aftenen. Her gjorde man det, at man studerede fedtcellerne i fedtvævet på de forskellige tidspunkter efter fysisk, højintens aktivitet. 

I studiet kunne forskerne se, at fysisk aktivitet om morgenen aktiverede gener, som er involveret i celleprocesser, der er vigtige for en høj metabolisme (forbrænding).

Blandt andet i forhold at nedbryde fedtvæv. Disse gener blev kun aktive hos de mus, som havde motion i morgenfasen.

”Resultaterne viste blandt andet, at processer i fedtvævet, der frigiver fedtsyrer til blodet, i højere grad var opreguleret hos mus, der løb om morgenen, end dem, der løb om aftenen,” siger lektor og medforfatter Jonas Thue Treebak fra Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research.

Den nye forskning er foretaget på mus, da mennesker og mus deler mange fysiologiske funktioner. Dog kan der være forskelle, så man kan ikke direkte overføre resultatet på mennesker.

Det er dog ikke usandsynligt, at det samme vil gøre sig gældende hos mennesker.