Maria Goldbach drak grøn te i en måned i stedet for kaffe: Resultatet overraskede hende

Marcus Dam

1 dag siden

|

23/03/2025
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Maria Goldbach, skribent for tyske Vogue, var nysgerrig på den ofte omtalte påstand, at grøn te skulle være et sundere alternativ til kaffe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Derfor kastede hun sig ud i et eksperiment.

 I én måned byttede hun kaffen ud med grøn te og oplevede en række uventede forandringer.


Derfor valgte hun at droppe kaffen

Selvom Maria aldrig har set sig selv som afhængig af kaffe, drak hun dagligt to til tre kopper – én om morgenen, én efter frokost og eventuelt en ekstra sidst på eftermiddagen.

Med tiden bemærkede hun dog ubehagelige bivirkninger uro, rastløshed og lettere rysten. 

Derfor besluttede hun at prøve grøn te, som hun allerede kendte og godt kunne lide.


Hun fandt syv gode grunde til skiftet. 

Grøn te indeholder L-theanin, som sammen med koffein skaber en rolig, men fokuseret tilstand. 

Derudover er koffeinindholdet lavere og frigives langsommere, hvilket gavner energiniveauet uden pludselige dyk.

 Grøn te er også mildere mod maven, rig på antioxidanter og kan være gavnlig for både hjerte og forbrænding. 

Endelig oplevede Maria færre bivirkninger som rysten og hjertebanken.


Overraskende resultater og nye vaner

Overgangen gik lettere end forventet.

 Efter en uge savnede hun ikke længere kaffens stærke smag, og hun drak hurtigt tre kopper grøn te dagligt.

 Energiniveauet føltes mere stabilt, eftermiddagstrætheden aftog, og hun faldt lettere i søvn. 

Samtidig oplevede hun færre problemer med maven og mindre trang til snacks om eftermiddagen.


Efter en måned følte Maria sig mere balanceret, rolig og fokuseret og grøn te er nu en fast del af hendes hverdag. 

I hverdagene holder hun sig til teposer, mens weekenderne byder på matcha latte med soyamælk.

 Kaffe har hun dog ikke helt opgivet for som hun skriver: "En kop kaffe hører stadig til søndagens kage."