2-årig pige med kræft spotter besked efterladt af bygningsarbejdere

Henrik Rothenbücher

104 uger siden

|

23/12/2022
Livsstil
Foto: Privat
Foto: Privat
En 2-årig pige med leukæmi og hendes familie blev overrumplede, da de så denne besked, der var skrevet på en bjælke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

2-årige Vivian Keith lider af leukæmi. Derfor er den lille pige fra Missouri i USA indlagt på et børnehospital.

Her fik hun ifølge Today for nylig en særlig hilsen fra to bygningsarbejdere, som arbejdede på en bygning ved siden af hospitalet.

“Bliv snart rask” - skrev Travis Barnes og Greg Combs på en bjælke.

Privatfoto

"Vi har altid kigget på byggeriet - siden den første dag, vi var her. Vivian kan godt lide at sidde ved vinduet og lege med sine figurer. Hun kan godt lide at vinke, og vi kigger på kranen. Sommetider får vi et vink tilbage," siger Vivians mor Ginger.

For at sikre sig, at Vivian fik deres hilsen, fangede bygningsarbejderne hendes og moderens opmærksomhed.

"De vinkede som sindssyge til os og pegede på bjælken. Det var så sødt. Og jeg ved, at hun ikke var den eneste, de vinkede til. Mange børn leger i vinduet. Det betyder bare så meget. At de tager sig tiden, at de gør det for børnene," siger Ginger.

Travis og Greg fortæller, at de gjorde det for at muntre Vivian op:

"Hun vinkede til os, og vi vinkede frem og tilbage, og det fortsatte i en dag eller to. En dag, kaldte jeg en af arbejderne nede på jorden over radioen og sagde ‘Hey, skriv bliv snart rask på den næste bjælke," siger Greg Combs.