Den 29-årige læge Daria Sadovskaya har delt en video på det sociale medie TikTok, som er endt med at gå viralt. Det skyldes, at hun i videoen afslører tre fejl, som rigtig mange begår på badeværelset.
Hun har været læget i syv år, og har gennem et stykke tid delt forskellige tips til sundhed på sin profil på TikTok. Her har hun mere end 90.000 følgere, der elsker at se hendes video, der er fyldt med god information.
I en af hendes seneste video har hun afsløret tre ting, som hun aldrig selv ville gøre på badeværelset. Og derfor anbefaler hun naturligvis, at du også afholder dig fra at gøre det.
1. Lave stort med håret nede
Dette punkt henvender sig mest til kvinder, men også til langhårede mænd. I videoen fortæller Daria, at hun aldrig sætter sig på toilettet, uden at have sat håret op.
"Når du laver stort og skyller ud, bliver alle bakterierne spredt. Og bakterierne fra din afføring ender rundt i dit badeværelse og i dit hår," siger hun til Newsweek.
"Senere kan disse bakterier bevæge sig fra dit hår til ansigt, hvor det kan forårsager udbrud."
2. Bruge en Loofah
Hendes andet tip er, at man skal undgå at benytte sig af en såkaldt Loofah. Det er et meget populært produkt, som i dag er at finde på mange badeværelser.
Der er her tale om en naturlig svamp, der bliver brugt til at bade og pleje huden. Den stammer fra cylindriske frugter, der modnes og udvikler en hård ydre skal.
At bruge en Loofah til sin personlige pleje, er noget, der går århundrede tilbage. Faktisk har der været registreret brug af helt tilbage i det gamle Egypten.
På trods af dette, er Daria ikke meget for at bruge en sådan svamp. Og du bør heller ikke bruge den, lyder det fra hende.
"Når det kommer til en Loofah, er årsagen dens hygiejne. Det er et perfekt sted for bakterier og skimmelsvamp, som trives i et varmt, fugtigt miljø," siger hun, og fortsætter:
"Dette kan forårsage infektioner. Det er især tilfældet, hvis du vasker et åbent sår eller får bakterier ind i dine åbne porer."
3. Efterlade din skraber på badeværelset
Det er sjældent, at man bruger sin skraber andre steder, end på badeværelset. Her bruger man til den at fjerne uønsket hår i ansigtet og andre steder på kroppen.
Alligevel anbefaler Daria, at man aldrig lader sin skraber ligge på badeværelset. Derimod skal man tage den med sig ud, når man er færdig med at bruge den.
"Fugt og varme kan forårsage korrosion af metallet," siger hun.
Det er et problem, da sløve eller tærede barberblade øger risikoen for snitsår, irritation, infektion og indgroede hår.
"Derudover bliver din skraber også udsat for de bakterier, som kommer fra toilettet. Når du barberer dig, påfører du derfor disse bakterier på huden. Og Gud forbyde, at du kommer til at skære dig," lyder det fra hende.