Husker du disse fem steder, når du gør rent? Det kan gøre dig syg at glemme dem

Mathias Madsen

11 uger siden

|

17/09/2024
Rengøring er en religion for sig, men der er nogle ting, som alle bør gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rengøring er en del af de fleste voksne menneskers hverdag. Medmindre man har en rengøringshjælp, au pair eller lignende, så er man nemlig nødt til at svinge støvsugeren en gang imellem.

Nogle gør det dagligt, mens andre gør det én gang i måneden. Det er nemlig meget forskelligt, hvor ofte folk ynder at gøre rent, men uanset hvor stor en rengøringsfreak man er, så glemmer mange fem specifikke steder i hjemmet, som er ekstremt vigtige at gøre rent af og til.

Hvis man glemmer det, kan der nemlig opbygge sig bakteriekolonier, som i værste fald kan gøre husets beboere syge.

Dørhåndtag og stikkontakter

Dørhåndtag og stikkontakter er nogle af de overflader i hjemmet, som bliver rørt oftest, og de er derfor hjemsted for en hulens masse bakterier.

Derfor er det vigtigt at tørre dem af i ny og næ.

Ifølge ejendomsekspert Terry Fisher fra WeBuyAnyHome bør man faktisk gøre dørhåndtag, stikkontakter og lignende rent mindst én gang i ugen, og det skal gerne gøres med noget desinficerende, så bakterierne bliver slået ihjel.

Det gælder også for eksempel håndtaget på vandhanen, knappen til at skylle ud på toilettet, håndtaget til køleskabet, ovnlågen og fryseren og lignende overflader, som ofte bliver berørt.

Salt- og peberkværne

En anden ting, som ofte bliver berørt, men som formentlig sjældent bliver gjort ren, er salt- og peberkværne.

Det farlige ved disse er, at de måske endda ofte bliver rørt i forbindelse med madlavning, hvor man kan have rå kødsaft, rå æg eller lignende på fingrene, og derfor er det ekstra vigtigt at gøre dem rene.

Afhængigt af modellen kan det gøres ved at smide dem i opvaskemaskinen, eller blot med en desinficerende klud eller lignende.

Tandbørster

Du har garanteret aldrig gjort din tandbørste ren, men det kan faktisk være en god ide! Du rører nemlig ofte ved den, og derudover står de fleste tandbørster på badeværelset, hvor der ofte er mange bakterier.

Derfor er det en god ide at rengøre tandbørsten i ny og næ, eller simpelthen bare skifte den ud ofte, hvis det er en éngangstandbørste.

Et ekstra lille trick er at lukke toiletbrættet, når man trækker ud, så bakterier fra toiletkummen ikke bliver hvirvlet rundt i badeværelset og i værste fald op på din tandbørste, som senere skal ind i din mund.

Bruser og badekar

Bakterier ELSKER varme og fugtige steder, og badeværelset er derfor et paradis for bakterier.

Derfor er det vigtigt, at man husker at rengøre sin brusekabine og sit badekar engang imellem, selvom det kan virke fjollet at gøre noget rent, som dagligt overhældes med sæbevand.

Vandet, der rammer badet, når du bader, er dog ikke nok til at holde bruseren eller badekarret rent, og ifølge Fisher skal du derfor rengøre det regelmæssigt.

Rengøringsartikler

Sidst men ikke mindst så er det ekstremt vigtigt, at man husker at rengøre sine rengøringsartikler; såsom gulvmopper, svampe og klude.

Hvis man bruger for eksempel den samme gulvmoppe igen og igen uden at rengøre den, så ender man nemlig med at sprede bakterier rundt i hele huset i stedet for at gøre rent - og det er jo helt fjollet.

Smid derfor dine rengøringsartikler til vask efter hver eneste brug.