Her er det bedste tidspunkt at spise aftensmad på

Emil Martesen

6 uger siden

|

04/11/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er bedre tidspunkter end andre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det ideelle tidspunkt at indtage måltider er noget, der er blevet diskuteret i mange hjem.

Hvor nogle kan lide at spise tidligt, kan andre lide at spise sen aftensmad.

Mange tilpasser aftensmadstiden til dagens gøremål og rutiner, men forskning viser, at tidspunktet for måltidet kan have stor betydning for sundheden.

Ny forskning fra Sorbonne Universitet i Frankrig peger på, at spisning efter klokken 20 kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant.

Undersøgelsen blev offentliggjort i Nature Communications, og har i syv år fulgt 100.000 mennesker og undersøgt deres middagsvaner samt deres risiko for blandt andet slagtilfælde og hjerteanfald.

Det skriver Sanook.com.

Resultaterne viste, at risikoen for forbigående iskæmiske anfald, også kendt som mini-slagtilfælde, steg for hver time, måltidet blev indtaget efter klokken 20.

Helt konkret kunne forskerne konstatere, at risikoen for en kortvarig afbrydelse af blodtilførslen til hjernen steg med 8 procent per times forskydning af aftensmaden.

Et mini-slagtilfælde varer ofte kun et par minutter og medfører ikke permanent skade, men det kan være et varsel om alvorligere helbredsproblemer.

Medicinsk direktør for slagtilfælde på Cleveland Clinic Akron General, Dr. Ahmed Itrat, lægger ikke skjul på, at selv et kortvarigt anfald kan medføre milde neurologiske symptomer, der dog typisk går væk igen.

Han fortæller i samme ombæring, at selvom det ikke efterlader permanente skader, så er der stadig tale om en alvorlig advarsel.

Dr. Brandon Giglio fra NYU Langone Hospital er enig og forklarer, at forbigående iskæmiske anfald kan være tegn på et forestående slagtilfælde inden for timer eller dage.

Undersøgelsen fandt også, at personer, der regelmæssigt spiste aftensmad efter klokken 21, havde en 28 procent højere risiko for slagtilfælde end dem, der spiste tidligere.

Ifølge forskerne kan det skyldes kroppens fordøjelsesprocesser sent på aftenen, som øger blodtryk og blodsukker.

Over tid kan sådanne forhøjede værdier føre til skade på blodkarrene og dermed øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Forskningen sender en klar besked til alle om at være opmærksom på middagsvanerne – og måske overveje at spise lidt tidligere for sundhedens skyld.