Velfærdsforskningsinstituttet NOVA har for nylig udgivet en rapport om børn og unge i Oslo-området.
I rapporten fremgår det, at 25 procent af de 10-12-årige har brugt smertestillende medicin uden recept i sidste uge. Det er en stigning på 6 procentpoint siden 2021.
- Det er vigtigt, at der gives smertestillende medicin mod lidelser, som de er beregnet til. Hvis børnene har ondt i maven, fordi de er bange for noget, er Paracetamol ikke løsningen, siger forsker Frøydis Enstad.
Hun er en af forskerne bag rapporten.
Alarmerende stigning
- Jeg synes, det er en foruroligende stigning. Set fra vores side kan man få det indtryk, at det her måske kan bruges til noget mere end blot kortvarige smerter, som det egentlig skal bruges til, siger overlæge Ingrid Aas ved Lægemiddelstyrelsen til DinSide.
Hun peger på, at det vigtige at tænke på, når man tager smertestillende medicin, er, at det kun har en effekt, når man tager det, men det har ingen forebyggende effekt.
- Smertestillende medicin har effekt på kortvarige smerter, bekræfter Aas.
Har du fx hovedpine eller menstruationssmerter, kan smertestillende medicin have effekt og være en god behandling.
Kan forværre symptomerne
- Hvis du har uforklarlige helbredsproblemer, bør du ikke behandle dig selv med smertestillende i længere tid. Man skal bruge medicinen til det, den er beregnet til, og bruge den dosering, der står, påpeger hun.
Lægen anbefaler at sætte sig ind i, hvad der står i indlægssedlen.
- Hvis du bruger for meget smertestillende medicin, kan du med tiden forværre smerterne.
Hun påpeger, at bruger man smertestillende præventivt eller noget, man frygter, så har det nok ingen effekt.
- Jo mere man bruger medicin, jo større er risikoen for bivirkninger, siger Aas.