Fødevarestyrelsen advarer: Smag altid på squashen inden du kommer den i maden, ellers kan du blive syg

Sarah S

66 uger siden

|

14/08/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu lyder der en advarsel fra Fødevarestyrelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Squash - også kaldet courgette eller zucchini, er yderst populær i madlavning. Årsagen til, at den kaldes flere forskellige navne er, at der er tale om det henholdsvis amerikanske, franske og italienske navn for den populære grøntsag.

Men uanset om du kalder den det ene eller det andet, så kan den bruges i både kolde og varme retter. Desuden indeholder den også mange vitaminer og mineraler, så udover at den er lækker i mange forskellige retter, så har den altså også mange gode næringsstoffer.

Men der er altså noget som man bør være særdeles opmærksom på, inden man kommer den i maden. 

Derfor bør man altid smage på den, inden man kommer den i maden - uanset om der er tale om en varm eller en kold ret. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen i et opslag på Facebook, som du kan se nederst i artiklen. 

Kan gøre dig syg

Man bør nemlig reagere, hvis man synes, at squashen smager bittert. For så kan den i værste tilfælde gøre dig syg.

"SMID DIN SQUASH UD, HVIS DEN ER BITTER," lyder det indledningsvist fra Fødevarestyrelsen, som fortsætter:

"Hvis du bruger squash i din madlavning, så er det altid en god idé at smage et lille stykke af den, før du bruger den i maden. Hvis den smager meget bittert eller metalagtigt, bør du spytte den ud og smide resten af squashen i skraldespanden," lyder det. 

Fødevarestyrelsen forklarer desuden, hvorfor squashen kan gøre dig syg, hvis den smager bittert.

"En sjælden gang i mellem kan squash nemlig udvikle bitterstofferne 'cucurbitaciner', som kan give mavesmerter, diarré og opkast. Cucurbitaciner kan udvikle sig i squashen, uanset om den er tilberedt eller ej – og uanset om du har dyrket den selv eller købt den i supermarkedet," skriver Fødevarestyrelsen.