Disse 7 ting må du aldrig give til din hund

Julie Møller

180 uger siden

|

03/06/2021
Livsstil
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Der er en række madvarer, hundeejere skal undgå, da hunden ikke kan tåle det.

Dagens topnyheder

Et par insisterende hundeøjne kan være svære at sige nej til. Det kender de fleste hundeejere godt til. 

Lister du ind imellem lidt madvarer ned til hunden, så skal du være opmærksom på, at der er en række produkter, som hunde ikke kan tåle.

Når julehyggen spredes

Det er især ved juletid, når duften af and og flæskesteg spreder sig i hjemmet, at det kan være fristende at give hunden lidt rester fra julebordet. Men ligesom med de 7 forbudte ting - som du kan se længere nede i artiklen - så er fed julemad heller ikke en god ide.

“Hundens foder dækker alle ernæringsbehov den har. Derfor er det vigtigt ikke pludselig at erstatte dens foder med mad fra julebordet. Selvom man holder sig til rent kød og kartofler, kan den pludselige kostændring give dårlig mave. Derfor skal man være meget varsom med at give hunden mad fra julebordet”, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

De 7 ting

Det er vigtigt at undgå krydret og saltet mad, da hunden ikke kan tåle det. Det sammen gælder fed mad - eksempelvis fra julebordet - så selvom hunden elsker sovs, så har den ikke godt af det. Ud over dette er der nogle madvarer, som er decideret giftige for hunden. Dem kan du se herunder:

Giftig mad for hunde:

  • Avocado: Mavetarmforstyrrelse, mulig ødelæggelse af hjertevæv.

  • Chokolade/kaffe/koffein: Hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet puls, krampeanfald.

  • Hvidløg/løg/porrer/forårsløg/purløg: Blodmangel ("Heinz Body Anæmi", en destruktion af røde blodlegemer, der fører til blodmangel)

  • Druer/rosiner: Nyresvigt

  • Macadamianødder: Neurologiske forstyrrelser, nedstemthed, slaphed

  • Xylitol (sødemiddel): For lavt blodsukker (hypoglykæmi), anfald

  • Frugtkerner (abrikos, fersken, kirsebær): Cyanidforgiftning, kvælning, blokering af mavetarmkanalen.

Grad af forgiftning kan variere for hund til hund.

Kilde: FirstVet.