De fleste af os kender en situation, der ligner denne: Det er lørdag, og du har lyst til at se en god film. Hvilken snack er perfekt til at forsøde netop denne aktivitet?
Tadaaaa: Popcorn!
Men i en hver pose gemmer sig på bunden en tragisk historie om majs, der nok havde alverdens gode intentioner, men ikke formåede at springe ud og blive fuldvoksne popcorn.
Så der sidder du, efter at have spist alle deres venner. Med små, hårde gnallinge, der hverken rigtig er majs længere og ej heller er ægte popcorn.
Hvordan kan det være?, har du måske spurgt dig selv. Forklaringen er ganske enkel, ifølge The Mirror.
Majsskallerne, man bruger til popcorn, er vandtætte. Inden i hver skal er der en lille mængde vand og en hel del stivelse.
Når du opvarmer kornene, bliver der tilført tryk på hver side af kernen. Stivelsen bliver kogt, og når den gør det, begynder vandet at fordampe. Når trykket bliver stort nok, begynder skallen at udvide sig. De bliver så at sige små tidsindstillede bomber, og til sidst popper popcornene.
De skaller, som ligger tilbage i bunden af posen, er dem, som ikke var tætte til at begynde med. De har en ”skade”, der gør, at de ikke kunne holde på vandet inden i kernen.
Derved var de altså ikke i stand til at opbygge nok tryk i kernen til, at de kunne forvandle sig til popcorn.
Det er naturligvis en utrolig trist historie, men nu ved du, at de ikke gør det af ond vilje.
