Der ses en tendens til, at flere danskere vælger plantebaserede alternativer som havre-, soja-, mandel- og risdrik frem for komælk,.
Det har fået mange til at undre sig over, hvad der egentlig der et sundeste valg.
Mens plantedrikke ofte markedsføres som det klimavenlige alternativ, viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at komælk har en klar ernæringsmæssig fordel.
Ifølge studiet, der sammenligner komælk med 10 forskellige plantedrikke, indeholder komælk væsentligt mere protein og essentielle aminosyrer.
Plantedrikke, der skal igennem en omfattende forarbejdningsproces for at blive drikkeklare, lider et markant ernæringstab undervejs.
Sådan skriver DR.
"Overordnet set indeholder plantedrikkene væsentligt mindre protein, og nogle af dem indeholder også mere sukker end komælk," forklarer Marianne Nissen Lund, der professor ved Institut for Fødevarevidenskab og seniorforfatter til studiet.
Komælk har eksempelvis et proteinindhold på 3,4 gram pr. 100 ml, mens de fleste undersøgte plantedrikke ligger mellem 0,4 og 1,1 gram.
Samtidig har syv ud af ti plantedrikke et højere sukkerindhold end komælk.
En ting er skyld i næringstab
En del af forskellen skyldes den varmebehandling, som både plantedrikke og langtidsholdbar mælk udsættes for.
Processen, kaldet UHT-behandling, ændrer proteinerne og reducerer deres næringsværdi.
Plantedrikke er i forvejen lav på protein og essentielle aminosyrer, hvilket forværres af denne behandling.
Selvom studiet viser, at komælk er ernæringsmæssigt overlegen, understreger forskerne, at plantedrikke ikke er direkte usunde.
"Hvis man sørger for at spise en balanceret kost, er min vurdering, at det ikke er problematisk at drikke de her plantedrikke. Man skal bare ikke tro, at det er en kilde til god ernæring," siger Marianne Nissen Lund.
Hun anbefaler forbrugere at vælge de mindst forarbejdede fødevarer og opbevare plantedrikke på køl for at minimere yderligere tab af næringsstoffer.