Advarer: Pas på dette, når du laver havearbejde

Mathias Nielsen

91 uger siden

|

26/03/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Havearbejde kan være fysisk hårdt. Derfor kommer fysioterapeut nu med en række råd til, hvordan man skåner sig selv bedst muligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Uret er netop skiftet til sommertid. Kalenderen siger altså, at sommeren nærmer sig. Kigger man på vejret, så er indtrykket dog et lidt andet.

DMI har gennem ugen varslet både sne og frost, hvilket ikke just rimer på hverken forår eller sommer.

Når vejret igen er lidt mere stilfærdigt, så vil mange måske benytte foråret til at gå i haven og gøre den sommerklar.

Gør man det, så skal man være opmærksom på sine arbejdsstillinger.

Michael Andersen er fysioterapeut og osteopat, og han kommer i en pressemeddelelse med en række råd til, hvordan man bedst muligt passer på sin krop i forbindelse med havearbejde.

"Skader i forbindelse med havearbejde ser vi oftest hos personer, som i forvejen har tendens til rygsmerter. Det er derfor ekstra vigtigt, at man tager sine forholdsregler og undgår de aktiviteter, der kan belaste ryggen unødigt," siger Michael Andersen.

Ifølge Michael Andersen er planlægning én af nøglerne til at komme godt i gang med havearbejdet uden skader.

Han har desuden tre grundprincipper, som man med fordel kan gøre brug af.

Start langsomt ud

Det vigtigste princip er at starte langsomt ud. Man kan eksempelvis starte med at arbejde 30 minutter ad gangen og ikke 4 timer i træk.

Varm op

Opvarmning kan i relation til havearbejde bestå i at planlægge sine opgaver, og så starte med de mindst krævende opgaver. På denne måde kan man løbende skalere op.

Skift arbejdsstilling

Det kan være en god idé at have flere forskellige projekter i gang, så man har mulighed for at skifte arbejdsstilling undervejs. På denne måde fordeler man belastningen af kroppen.