10 fejl alle kvinder begår på et tidspunkt

Sol Stoffregen

445 uger siden

|

10/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle gange har man bare lyst til at krybe i et musehus og blive derinde meget længe, fordi man har lavet en bommert.

Men fortvivl ej, for alle begår fejl. Og efter et stykke tid kan man formentlig grine af det og underholde med historien til julefrokosten.

Her kommer listen af uheldigheder, som alle kvinder stifter bekendtskab med en eller flere gange i deres liv:

Læs også4 ting alle kvinder med g-streng på bør vide

1. Køber for småt tøj. Åh, hvem vil ikke gerne være en str 36 og har derfor købt tøj i størrelsen, selvom man godt ved, at en str 40 måske er mere rammende? Og for at forsvare dit vanvittige køb har du helt sikkert bildt dig selv ind, at du inden på fredag har tabt dig tre kilo. Men hvis du ikke er en størrelse 36, så hold dig fra det…det kan nemlig ende grimt. Det er pænt ærgerligt at skyde en presset skjorteknap i hovedet på en fyr i byen eller at tisse i bukserne, fordi du ikke kan få dem af igen.

2. For meget makeup. Det virkede som en knald god ide at give den fuld skrue med hele beautyboksen foran spejlet, men da du tager på arbejde og mærker omverdens blikke, går det op for dig, at onsdag morgen nok ikke er tidspunktet at have krigsmaling på.

3. Glemmer bind/tamponer. Du er på toilettet på restauranten og opdager, at du ikke har fået fyldt bind eller tamponer i din nye håndtaske. Nu er gode råd dyre. For hvad gør du…stopper otte meter toiletpapir i trusserne, lader den gamle tampon sidde et par timer til eller spørger sidekvinden på toilettet, om hun har forsyninger med?

Læs ogsåSådan får du bumser til at forsvinde på en nat

4. Stalker ekskæresten. Ja, du vil formentlig ikke indrømme det, men i den digitale tidsalder er stalking så nemt. Og hvad er mere nærliggende end at holde et vågent øje med ekskæresten, som ganske vist var dig utro, og følge hans liv på Facebook. Du burde lade være, for du det eneste du får ud af det, er, at du bliver usikker på dig selv i sidste ende.

5. Selvklip. Du må IKKE klippe dig selv, også selvom det bare er pandehåret, der lige skal studses eller de slidte spidser, der skal gøre tre cm kortere. Det ender galt. Og nej, du sparer ikke penge, for øjeblikket efter dit selvklip står du grædende hos frisøren og tigger om, at vedkommende kan redde din brøler.

6. Skifter slankekur som andre skifter undertøj. Kvinder og slankekure hænger unægteligt sammen. Og det er nemt at blive fristet, når man hører om nye effektive slankekure, men slå lige koldt vand i blodet, det hjælper ikke at skifte kur hver anden dag - også selvom 5:2-kuren skulle være total fantastisk ifølge din supertynde veninde.

Læs også5 hemmeligheder mænd har for kvinder

7. Neglelak kan fikse alt. Neglelak gør underværker på negle, men ikke på ridser på bilen eller tv’et. Så hvis du kommer til at ridse bilen elller tv’et og frygter for din bedre halvdel går bananas, så er sandheden og et stort undskyld langt bedre end din lappeløsning med neglelak, som kan ses så snart solen står på.

8. Ignorerer vejrudsigten og tropper op i stiletter og lårkort. "DMI skal sgu ikke sætte tøjdagsordenen her i huset”, kan man fristes til at tænke inden en firmafest, hvor man skal være udenfor hele dagen. Og på den måde kan de nye stiletter og den frække lårkorte nederdel ende med at skulle fungere som gummistøvler og regnbukser og dermed sikre dig en god forkølelse.

9. Vil så gerne ændre på kæresten. Hvis min kæreste bare var mere romantisk og havde ordenssans, så ville alt være perfekt, hører man ofte kvinder sige, men han er ikke sådan og sådan, og bliver det formentlig heller ikke. Sagt med andre lad være med at forsøge at ændre på din kæreste, hvis I ikke kan acceptere, at I er forskellige, så er I måske ikke det rette par.

10. Ups forkert modtager. Ved et øjebliks uopmærksomhed kan en detaljeret og personlig sms blive sendt til din nye kæreste i stedet for til din bedste veninde. Av av, måske skulle den nye kæreste ikke vide, at du stadig drømmer om din ekskæreste, som sov hos dig i nat. 

Listen er lavet ned inspiration fra magasinet Woman.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: