Hæsblæsende krimidebut foregår i dansk kvindefængsel

Jakob A. Overgaard

107 uger siden

|

03/11/2022
Litteratur
Foto: Betina Fleron
Foto: Betina Fleron
Britt Nørbak udkom i april 2021 med krimien Instinkt, der foregår i et dansk superfængsel. Bogen er Britts første skønlitterære titel. Tidligere har hun tidligere udgivet flere guidebøger. På lørdag genudgives Nørbaks debutroman i en ny og opdateret version.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britt Nørbak formår at holde læseren fanget til sidste side.

Det er særligt indpakningen af bogen, der har fået et ordentlig løft i forbindelse med genudgivelsen af Britt Nørbaks glimrende krimi. 

Instinkt er nemlig en velkonstrueret og velskrevet krimi, der formår at skille sig ud fra mængden i den ellers så veludforskede krimigenre.  

Instinkt foregår meget originalt i et superfængsel. Og ikke bare i et superfængsel, men i kvindeafdelingen. Så er scenen sat.

Vi følger hovedpersonen Julie Røpke, som er ny indsat på kvindeafdelingen. Julie er blevet dømt for et Danmarks største diamantrøveri, som er blevet begået på Julies tidligere arbejdsplads.

Hun har hele tiden fastholdt sin uskyld, men dommeren har fundet det bevist, at Julie er den skyldige, og efter en tur i kløerne på de glubske danske medier, er hun nu et kendt ansigt, da hun ankommer til fængslet.

Igennem bogen får man et overbevisende indblik i livet i et dansk kvindefængsel, og bogen giver associationer til den populære Netflix-serie Orange is the new black.

Britt har lavet meget research og interviewet både indsatte og fængselsbetjente, for at ramme stemningen i et fængsel helt præcist.

Som læser kan man ikke undgå at leve sig ind i det og føle med Julie. Alt fra Julies problemer med at få sin mad for sig selv, til uønskede tilnærmelser fra andre kvinder og problemer med narko-dronningen Connie er realistisk beskrevet.

Det eneste, der trækker bogen en smule ned, er sproget, som til tider er præget af Britts arbejde som journalist. Som debuterende krimiforfatter giver det bare noget at arbejde med til de kommende bøger i serien. Britt Nørbak skal man holde øje med, og Instinkt er et godt bud på en alternativ krimi.

Næste bog i serien udkommer efter planen i marts 2023.