Filmisk krimi fra Thomas Bagger indfrier ikke helt de høje forventninger

Jakob A. Overgaard

133 uger siden

|

03/06/2022
Litteratur
Selvom Den nittende ø ikke indfrier alle forventningerne, så er det stadig en effektiv krimi. Pressefoto.
Selvom Den nittende ø ikke indfrier alle forventningerne, så er det stadig en effektiv krimi. Pressefoto.
I en lille bygd på Færøerne bliver fire præster fundet i en pøl af deres eget blod. Præsterne er i fuldt ornat, og umiddelbart ligner det et kollektivt selvmord, hvis det ikke var, fordi en femte præst, der også var til stede den nat, drabene fandt sted, er sporløst forsvundet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bagger har styr på beskrivelser af omgivelser og sine karakterer. Men der mangler noget i plottet.

Som repræsentant for specialenheden Task Force 14 sendes Lucas Stage til Færøerne sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen for at assistere det lokale politi.

Sidsel er født og opvokset på Færøerne, men har ikke sat sine ben deroppe, siden hun som 13-årig flyttede til Danmark sammen med sin mor. Væk fra sin far og tvillingebror, Hjalti.

Både Lucas og Sidsel er på godt og ondt fremmedelementer i det lille lokalsamfund, og mens tiden arbejder mod de to danske efterforskere, vikles de langsomt ind i et mørkt, brutalt og blodstænket net af fortielser og religiøse fanatikere, der kun går på knæ for Gud.

Den nittende ø er andet bind i Baggers serie om Lucas Stage.

Bogen er seriens andet bind

I ”Den nittende ø” leder Thomas Bagger læseren til den barske natur på Færøerne, og det er ikke et glansbillede, man møder. Her er indelukkethed, forbeholdstagen og et ekstremt religiøst samfund, hvor alt lægges i Herrens hånd. Naturbeskrivelser, elementers rasen og relationer mennesker imellem er beskrevet virkelig godt, det er næsten som at være der selv.

Lucas Stage er en af bogens hovedpersoner, og læseren får, i en tråd ved siden af handlingen, fortalt Stageslivshistorie. Det er barsk læsning, men det ændrer ikke på, at Lucas Stage er et manipulerende røvhul. Han har en hjerneskade efter hans mor gav ham et narkotisk stof. Men han forstår at bruge sin skade på værste vis. Det er meningen, at læseren skal opbygge en slags sympati for Lucas Stage på grund af hans frygtelige opvækst. Samtidig skal læseren gyse over den måde, han kan få de værste ting til at ske.

Thomas Bagger fortæller selv, at han sammenligner Lucas Stage med Peter Pan. En Disney-figur man tror er god, men forfatteren fortolker ham som en ond misforstået figur, der stjæler børn, flyver dem til Ønskeøen, og her skal de lege og forblive børn for evigt. Peter Pan fortolkes som en figur, der aldrig ændrer sig og når ungerne ikke vil lege med ham, flyves de bort.

Filmisk univers

Bogen er skrevet i et malerisk sprog og man kan sagtens tænde for sin indre film og lade sig føre afsted. Der er dog nogle gange hvor det kammer lidt over. F.eks. ”En klirrende gul stråle forbinder mig til toiletkummen, da jeg hører hoveddøren smække." Der er flere af den slags sprogbilleder, der forstyrrer læsningen.

Forhåbningerne til næste bog i serien er, at der bliver arbejdet lidt mere på at komplicere plottet. I 'Den nittende ø' har beskrivelserne og relationer mellem mennesker overtaget og forsimplet plottet. Det er dog stadig en flot bog, der måske ikke indfrier alle forventningerne.

Du kan købe bogen hos alle boghandlere og online, bl.a. hos Tales.