Køb aktier

webmaster

321 uger siden

|

24/10/2018
Business
Køb aktier
Alt hvad du skal vide inden du vælger at købe aktier.
Det kan både være spændende og skræmmende at foretage køb af aktier, når man er grøn på det felt. Men det behøver ikke at være en dårlig idé af den grund, og her kan du se, hvordan du mindsker risikoen ved køb af aktier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du får nærmest nul kroner i afkast ved at sætte dine penge i banken. Obligationer giver heller ikke er voldsomt afkast, og derfor kan aktier være en god mulighed for et ofte væsentligt højere afkast.

Køb aktier

Køb aktier, køb aktier – det kan give dig brød - men husk at være forsigtig – det kan blive din død.

Der kan være gode penge at tjene på aktiemarkedet – også selvom man er ny i trafikken – men det kræver, at man tager sig nogle forholdsregler og er grundig i sin research, inden foretager sin investering.

Inden du køber din første aktie, er der derfor lige en række tommelfingerregler som er gode at skrive sig bag øret, for der følger jo en risiko med uanset, og der er ingen grund til at rage rundt i blinde.

Sådan kommer du i gang med at købe aktier

Inden du trækker pungen op af lommen, så sørg for at læse alt, hvad du kan om det pågældende selskab, du har i tankerne. Du skal finde alle de oplysninger du kan omkring selskabet situation, og det omfatter såvel historien, som markedet. 

  • Hvem er deres kunder?
  • Hvem er deres konkurrenter?
  • Hvad er deres produkter og er de langtidsholdbare?
  • Har selskabet tidligere vist, at de har været gode til at tilpasse sig forandringer?
  • Er det et selskab, der har stor risiko for at blive overhalet af teknologien eller politiske indgreb eksempelvis, selvom det har 20 års succes bag sig?

Se også på, hvem der står i spidsen for selskabet.

Er ledelsen troværdig eller har der tidligere været sager, hvor investorer har følt sig snydt?  

Tag et kig på topchefens jobhistorik. 

Er der sager i fortiden, der kan give anledning til bekymring?

Søg i såvel aviser, registre samt google og overvej grundigt, hvad der kan ske i løbet af 3 år, 5 år eller 10 år.

Køb aktier med omtanke

Vær forsigtig med at investere for meget. Køb kun aktier for et beløb, som du kan tåle at tabe, hvis det går galt.
Køb derfor aldrig aktier for lånte penge, hvad enten du har lånt dem af nogle du kender eller din bank.

For verden er allerede fyldt med historier om ærgerlige investeringer, der har kostet hele formuer eller opsparinger, og det er ”sjovere” at høre om dem, end at ende med at udleve dem selv, så køb aktier med fornuften hele vejen fra start til slut i stedet for at falde for gyldne løfter undervejs.

Fordel din risiko ved køb af aktier

Har du eksempelvis 10.000 kr. til rådighed, så udvælg to selskaber, hvor du køber aktier for halvdelen af beløbet i hvert selskab i stedet for lægge alle pengene et sted.

Du kan nøjes med at investere ned til 3000 kr. og købe to forskellige aktier og nøjes med at beholde dem i 5 år, hvis du vil snuse forsigtigt til, om det er noget for dig.

Køb kun i danske selskaber, og sørg for det sker i forskellige brancher, når du er nybegynder – her har du trods alt bedre mulighed for at for at overskue muligheder og risici.

Køb af aktier er en langsigtet investering, så køb nogle som du også er villig til at eje om 10 år.

Vælg aktier der er rimelige

Er prisen for aktien rimelig i forhold til selskabets værdi?

Det er ikke en selvfølgelighed, for aktiemarkedet kan pumpe priserne op, så prisen på aktierne kommer til at overstige den reelle værdi.

Men det omvendte kan også ske.

Hjælp fra andre

Bed din bank om at oprette et såkaldt depot til dig, hvor du kan opbevare din aktie, indtil den en dag skal sælges.

Du kan selv vælge, om du vil oprette depot i en almindelig bank eller om du vil benytte en internetbank.

Find ud af, om du har brug for bankens hjælp til købet af aktien eller om du selv vil gøre det via netbank eller om du vil benytte en mellemhandler.

Når det er første gang, kan det være en god idé at tage banken med på råd, og bede dem om at sætte en limit. Det betyder nemlig, at de kun køber aktierne, hvis det kan ske til den kurs du aftaler med dem eller en billigere kurs end det, i stedet for at de bliver handlet til dagskursen.

Er du i tvivl, så spørg i din omgangskreds, om der er nogle der kender nogle som har tjent penge på aktier og kan komme med råd til, hvad du skal kigge efter, og hvad du skal forholde dig til.