Knoglekræft er en tumor altså en svulst, der sætter sig i knoglevævet. I næsten alle tilfælde er der tale om en metastase, altså en spredning, der stammer fra et andet sted, hvor der er kræft i kroppen.
Knoglekræft
Når kræften går i knoglerne, er det i overvejende grad tumorer fra brystet, lunger nyrer og prostata, der er skyld i knoglekræften.
Faktisk er det yderst sjældent, at selve primærtumoren, den der startede kræften, befinder sig i selve knoglevævet, og ofte bliver den primærtumor, der har spredt sig til knoglerne, opdaget netop på grund af fundet af metastaserne i selve knoglerne.
Den eller de befinder sig oftest i ben og arme. Knoglekræft sætter sig altså typisk i de lange knogler.
Når der er tale om ondartede tumorer, opdages de desværre oftest sent i forløbet og prognoserne er dårlige.
De godartede tumorer ses hyppigere end de ondartede, og det er heldigt, for de er mindre aggressive end de ondartede, og de kræver ofte ikke store behandling.
Hvad er symptomer på knoglekræft?
Det er svært at opdage knoglekræft, fordi der i begyndelsen enten kun er ganske få diffuse symptomer eller slet ingen.
Derfor sker det ofte, at tumor i knogler først opdages i forbindelse med at der tages et røntgenbillede af andre årsager.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med fald eller slag, for et af de hyppigste første symptomer er noget så almindeligt som et brud på knoglen. Nogle typer af tumorer nedbryder nemlig vævet i knoglen, så den svækkes og ender med et brud.
Tumorer kan også give andre symptomer. Ømhed, hævelse og smerter kan forekomme senere i forløbet.
Hvad kan du gøre ved mistanke om kræft?
Såfremt du opdager en knude et hvilket som helst sted på kroppen, skal du søge læge med det samme.
Hold øje med, om du har oplevet andre symptomer, som du måske slet ikke har tænkt over, i perioden som:
- Træthed
- Manglende appetit
- Hævelser
- Ømhed
- Smerter
Der er ofte tale om uspecifikke symptomer, som man ikke bider mærke i eller tillægger noget særligt.
Diagnosticering
Lægen tager et røntgenbillede og en blodprøve for at afgøre, om der er tale om en god- eller ondartet tumor.
Derefter kigges der på resten af skelettet, og der foretages forskellige scanninger.
Der tages også vævsprøver, biopsier, af tumoren eller tumorerne, der kan vise om den stammer fra selve knoglerne eller om den har rod et andet sted i kroppen.
Behandling
Behandlingen afhænger af antallet af metastaser, størrelse og typen af tumoren.
Behandlingen består oftest af kemoterapi og strålebehandling, hvorefter området, hvor knuden befandt sig fjernes kirurgisk, når det kan lade sig gøre.
Kemoterapien inden operationen gives for at udrydde kræftceller, der har spredt sig videre rundt i kroppen. Kemoterapi og strålebehandling kan også skrumpe tumoren, så den kan blive lettere at fjerne ved den efterfølgende operation.
Der foretages typisk 3-6 behandlinger før en operation.
Når operationen er overstået, gives der igen kemoterapi, og evt. også strålebehandling, i et forsøg på at nedsætte risikoen for at sygdommen vender tilbage.
Den resterende knogle støttes med skinner eller søm, hvis det kan lade sig gøre, eller der kan indsættes proteser. Det er heldigvis kun nødvendigt at amputere en del af den angrebne kropsdel i ca. 15% tilfældene af knoglekræft.
Prognosen afhænger ligesom behandlingen naturligvis fuldstændigt af forhold som type, størrelse og antal af metastaser, men prognosen er generelt dårlig, medmindre at tumoren opdages tidligt i forløbet.
Prognosen er bedre for godartede.
Behandles sygdommen ikke, ender kræften i blodet, hvor den spreder sig til de andre organer, hvilket resulterer i et dødeligt forløb.
Er kræften så fremskreden, at metastaserne har spredt sig til andre organer, anvendes der også kemoterapi i et forsøg på at forlænge livet og på at lindre symptomer.
Der er desværre ikke så meget mere at stille op medicinsk, hvis det er nået så vidt, men man kan overveje, om alternativ behandling kan være med til at forlænge og lindre yderligere.
Hvem får sygdommen og hvorfor?
Sygdommen kan opstå i alle aldersgrupper, og der i Danmark er der omkring 50 tilfælde om året.
Det er oftest unge, der får den, og man kender desværre ikke i årsagen i langt de fleste tilfælde.
Sygdommen kan dog opstå ud fra godartede tumorer i knoglerne eller efter strålebehandling.
Behandlingen er den samme, uanset om det drejer sig om børn eller voksne.
