Viktor Axelsen giver et indblik i familielivet: Har ét særligt krav til børnene

Nicolai H

1 dag siden

|

07/01/2025
Kendte
Foto: Djohan Shahrin/Shutterstock
Foto: Djohan Shahrin/Shutterstock
Badmintonlegenden og konen stiller et helt særligt krav til børnene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Viktor Axelsen kunne fredag aften forlade "Sport 2024"-showet med et smil, der var bredere end nogensinde. For tredje gang blev den danske badmintonstjerne kåret som Årets Sportsnavn

Axelsen har haft et 2024 fyldt med store sejre, hvor OL-guldet uden tvivl var et af de klareste højdepunkter.

Men ifølge hovedpersonen selv ligger den største sejr i hverdagen derhjemme.

Sammen med kæresten Natalia Koch Rohde, der også er badmintonspiller, er han far til to døtre, Aya og Vega.

Den ellers travle sportsstjerne fremhævede på aftenen, at familielivet har været en vigtig del af året, trods et tætpakket rejseprogram.

"Det er jo den største gave at være forældre. Natalie tager et kæmp læs, når jeg er ude. Vega, den store, forstår jo for alvor, hvad jeg render og laver. Det er superfedt, og den mest givende rejse er at se vores døtre vokse," sagde han til Her&Nu.

Ingen ketsjerpres – men masser af bevægelse

Selvom badminton fylder meget i Axelsen-familiens liv, insisterer Viktor på, at hans døtre skal have lov til at vælge deres egen vej. Han understregede dog, at fysisk aktivitet er et must.

"Det vigtigste er, at de er glade for det, de laver. Men det er et krav fra vores side, at de skal have noget, hvor de bevæger sig. Heldigvis har de masser af krudt i røven, så de skal bare ud og prøve en masse forskellige ting og finde ud af, hvad de gerne vil bruge livet på," forklarede han med et smil.

Og de små skridt mod en aktiv tilværelse er allerede i gang. Den ældste datter, Vega, har kastet sig over gymnastik, tennis og endda en smule badminton.