Ven og kollega har mistet kontakten til skandaleramte Robert Hansen: Jeg vil ikke læse om det

Nicolai H

10 timer siden

|

09/01/2025
Kendte
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
I 2023 stoppede kontakten mellem de to skuespillere - men alligevel får han en kærlig tanke sendt sin retning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag aften strømmede det til med kendisser på den røde løber, da der var premiere på filmen "Babygirl".

På den fornemme gæsteliste fandt man blandt andet skuespillerne og de mangeårige veninder Neel Rønholt og Julie R. Ølgaard.

Men midt i blitzlyset blev samtalen hurtigt drejet mod en gammel kollega, Robert Hansen, der gennem længere tid har været omgærdet af kontroverser.

For første gang satte Julie R. Ølgaard ord på sin tidligere relation til skuespilleren, og hun lagde ikke skjul på, at deres kontakt er ophørt.

Julie R. Ølgaard, der arbejdede tæt sammen med Robert Hansen for år tilbage, indrømmede, at deres venskab er gledet ud.

"Jeg har ikke talt med Robert siden '23. Jeg kan godt sende ham en kærlig tanke og håbe, at han er okay – det tror jeg, jeg håber for de fleste mennesker – men jeg aner ikke noget som helst. Og jeg prøver også ikke at læse om, hvad der sker, for jeg aner det simpelthen ikke," fortalte hun til Ekstra Bladet.

Selvom deres venskab har taget en pause, forsikrede Ølgaard om, at der ikke ligger nogen dramatik bag.

"Intet drama. Vi har været venner i lang, lang tid … og så kan der sagtens … der er gået fem år, hvor vi ikke har snakket sammen, og jeg tror bare, at vi lever to meget forskellige liv, og mistede lidt kontakten. Idet vi lever to forskellige liv, så er det ikke oplagt, at vi hænger ud sammen," forklarede hun.

De to skuespillere har tidligere arbejdet sammen på blandt andet filmen "Pistoleros" fra 2007.