TV 2 melder ud om Kong Frederik: Kommer ikke til at ske

Nicolai H

20 timer siden

|

14/01/2025
Kendte
Foto: Liv Oeian/Shutterstock
Foto: Liv Oeian/Shutterstock
Nu melder TV 2 ud om kongens store dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Danmarks royale elite ruller den røde løber ud for en af årtiets store gallafester, så bliver det uden selskab fra 'X Factor'-holdet.

Det traditionsrige program har nemlig valgt at holde fast i sine liveshows, uanset hvad der foregår på Christiansborg samme aften.

Det skriver B.T.

Den 28. februar har Kongehuset inviteret kunstnere, kulturpersonligheder og sportsfolk til en storslået aften på Christiansborg Slot. Kulturballet, der kun afholdes cirka én gang hvert årti, er sat til at begynde klokken 19.30.

Samtidig går TV 2’s liveshow ’X Factor’ i luften klokken 20.00 fra Brøndby.

Og mens mange måske kunne forestille sig en vis fleksibilitet fra 'X Factor'-produktionen, så slår TV 2 nu fast, at det ikke kommer til at ske.

”’X Factor’ sendes som normalt,” oplyser TV 2’s kommunikationsafdeling til mediet.

Traditionelt set er Kongehusets kulturbal et af årtiets helt store tv-begivenheder, men med 'X Factor’ i direkte konkurrence kan det ende med en kamp om seernes gunst. Det royale arrangement er dog stadig omgærdet af hemmeligheder, da gæstelisten endnu ikke er offentliggjort.