Tabte kampen til kræft: Ikonisk skuespillerinde død

Nicolai H

20 uger siden

|

07/08/2024
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære skuespillerinde blev 70 år gammel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stjerneglansen er lidt svagere i dag.

Den elskede skuespillerinde Patti Yasutake er død i en alder af 70 år.

Det oplyser det amerikanske medie Variety.

Fans verden over husker hende bedst som sygeplejersken Alyssa Ogawa fra det ikoniske rumskib Enterprise i "Star Trek: The Next Generation". Hendes rejse gennem stjernerne blev desværre afbrudt i Santa Monica, Californien, hvor hun gik bort efter en tapper kamp mod kræft.

Patti Yasutakes karriere startede for alvor i Ron Howards film "Gung Ho" fra 1986, men det var hendes rolle i sci-fi serien "Star Trek: The Next Generation" fra 1990 til 1994, der gjorde hende til et kendt ansigt blandt trekkies. I universet af stjernekrigere og intergalaktiske eventyr var hun den rolige, omsorgsfulde figur, der bragte varme til skibet.

Manageren Kyle Fritz, der har været ved hendes side i over 30 år, delte sine minder og sorg over tabet:

"Patti var min første klient, da jeg startede for over 30 år siden. Vi nød hver dag, vi kom til at arbejde sammen, og jeg vil savne hendes gejst, talent og vedholdenhed, men mest af alt hendes venskab."

Patti Yasutakes karriere strakte sig over flere årtier, og hun blev ved med at overraske sine fans med sine alsidige optrædener. For nylig sås hun i Netflix-serien "Beef" fra 2023, hvor hun spillede rollen som Fumi Nakai, mor til George. Hendes tv-optrædener inkluderer også mindre roller i populære serier som "Greys hvide verden" og "Bones", hvor hun altid efterlod et varigt indtryk.

Vi fra redaktionen sender varme tanker til hendes venner og nærmeste.