Politiet bekræfter: Nu er norsk papprins sigtet i endnu værre sag

Nicolai H

13 uger siden

|

16/09/2024
Kendte
Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix
Marius Borg Højby er i forvejen sigtet for vold og hærværk. Nu er en værre skandalesigtelse kommet frem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skulle man tro, at det norske kongehus’ kronprinsesses ældste søn havde toppet med skandaler, kan man godt tro om igen.

Marius Borg Høiby, også kendt som den "norske papprins", er igen på forsiderne af landets medier – og denne gang er det langt mere alvorligt.

Han er nu også sigtet for dødstrusler.

Sagen begyndte allerede i august, hvor Marius blev anholdt for vold og hærværk mod en kvinde i 20'erne. Episoden udspillede sig angiveligt i kvindens lejlighed, og siden da er skandalerne blot væltet ind.

Som om det ikke var nok, har politiet netop udvidet sigtelserne mod Marius til også at omfatte dødstrusler mod en mand, som både han og kvinden kender.

Efter sigende skulle truslerne være blevet fremsat under en ophedet telefonsamtale mellem Marius og kvinden, hvor emnet kom ind på den pågældende mand.

Pludselig skulle tonen være skiftet til den slags, som politiet nu tager meget alvorligt.

“Jeg kan bekræfte, at der er tale om dødstrusler," fortæller politiadvokat Andreas Kruszewski til det norske Dagbladet.

Fredag blev Marius anholdt igen, og lørdag kunne politiet i en pressemeddelelse melde ud, at der nu er fire ofre involveret i den eskalerende sag.

“Lige nu er der fire ofre i sagen. Oslo politikreds efterforsker sagen med høj prioritet,” lød det fra politiet.

For to af ofrene, Juliane Snekkestad og Nora Haukland, der begge er ekskærester til Marius, omhandler sigtelserne begge sager om misbrug i nære relationer.