Phillip Faber afslører vanvittig detalje: Det vidste du ikke om dronning Margrethe

Nicolai H

25 uger siden

|

26/06/2024
Kendte
Foto: Pressefoto/Robin Skjoldborg
Foto: Pressefoto/Robin Skjoldborg
Den humørspredende komponist opdagede et skjult talent hos dronningen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Publikum i Tivoli var vidne til en fortryllende urpremiere på 'Klods-Hans' i Tivoli lørdag aften.

Fortolkningen af H. C. Andersen-klassikeren, der kombinerer scenografi, musik og koreografi, har en helt særlig trio bag sig.

Dronning Margrethe, der med sine 84 år stadig udstråler kreativ energi, har bidraget som scenograf og kostumier. Phillip Faber har komponeret musikken, mens Tobias Praetorius har stået for koreografien. Sammen har de skabt en forestilling, der har efterladt publikum betaget.

Og især den folkekære dirigent vær svært begejstret over opgaven. Phillip Faber beskrev oplevelsen af at arbejde med Dronningen som "inspirerende".

Han fortalte HER&NU, hvordan samarbejdet med Dronning Margrethe har været unikt:

"Det har været inspirerende. Altså man kan sige, at man indgår i et samarbejde på lige fod, men man har godt kunnet mærke, at det ikke har været en scenograf og kostumier ligesom alle andre, fordi hun har jo en kulturel viden, som hun øser af på en måde, som andre scenografer og kostumierer ikke har. Det har været ret fascinerende."

Et helt unikt talent

Faber delte også nogle af de særlige øjeblikke fra deres samarbejde, hvor Dronningens dybe viden om H.C. Andersen kom til udtryk.

"Hun kan citere H.C Andersens eventyr ordret fra sin hukommelse. Det har været ret fascinerende. Plus at nogle gange har jeg oplevet, at jeg har spillet en skitse til noget musik, og lige pludselig gik Dronningen i gang med at tegne et kostume. Og da min musik var færdig, så havde Dronningen en skitse klar til et kostume."

Forestillingen 'Klods-Hans', kan opleves på Pantomimeteatret i Tivoli frem til den 25. august.