‘Nybyggerne’-par åbner op om nyfødt søns død: Ønsker ikke at glemme ham

Nicolai H

11 uger siden

|

05/09/2024
Kendte
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2
Nu taler moren ud om den dødfødte søn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lykken forvandledes pludselig til ubeskrivelig sorg for Isabella og Naphtali Normann Noer fra 'Nybyggerne' 2023, da de i august måned var til misdannelsesscanning.

Scanningen viste, at deres ufødte søn Kai Lenny led af en livstruende misdannelse i organerne.

Den 7. august kom Kai Lenny til verden på Hvidovre Hospital, men desværre død ved fødslen.

Nu, en måned senere, åbner Isabella op om den dybe sorg, parret har levet med siden.

En tung tid

I et ærligt og følelsesladet opslag på Instagram deler Isabella sine tanker om tabet af sønnen og om, hvordan det er at navigere i en hverdag, der på én gang føles både tom og fuld af minder.

"Jeg har haft brug for at fylde det store tomrum, som tabet har skabt, så jeg ikke falder ned i en dyb grøft af tristhed. Jeg fylder dagene med gode ting og er tilbage på arbejde deltid. Det føles godt og samtidig forkert at komme videre," skriver Isabella og tilføjer, at selvom der ikke er så mange tårer tilbage, er minderne om Kai stadig lige stærke.

Sorgen følger med

Selvom dagene går, og hverdagen langsomt begynder at vende tilbage, fylder sorgen stadig meget for Isabella.

Hun beskriver, hvordan selv de mindste ting minder hende om, at hun ikke længere er gravid – som når hun tager afsted på arbejde.

"Når jeg cykler på arbejde, kan jeg ikke længere mærke min gravide mave mod mit lår, og jeg bliver ikke halvt så forpustet," skriver hun og fortsætter med at fortælle om de små, men hjerteskærende påmindelser, hun møder i hverdagen:

"I min kalender finder jeg fremtidige jordemoderaftaler. Søndag morgen er ikke længere tidspunktet, hvor min gravid-app fortæller mig, hvor stor han nu er blevet."

En proces med plads til følelser

Isabella lægger ikke skjul på, at hun gerne taler om sønnen, men understreger, at folks medlidenhed kan være svær at håndtere. Midt i smerten forsøger hun og Naphtali at finde deres nye vej i livet, mens de stadig venter på at begrave deres søn, som stadig ligger på kapellet.

Tiden efter tabet har ikke kun været præget af sorg, men også af en tættere relation til de mennesker, der står dem nær. For Isabella har den voldsomme oplevelse renset gamle sår og givet hende en ny forståelse af, hvad der virkelig betyder noget i livet.

Du kan læse hele det følelsesladede opslag her: