Der er gode nyheder fra den tyske hovedstad for både håndboldfans og Mathias Gidsel selv.
Füchse Berlin kan nemlig se frem til at have danskeren i klubbens spillertrøje helt frem til sommeren 2029.
Den 26-årige stjernespiller fik nyheden offentliggjort af klubben kort før kampstart mod Potsdam, hvor klubbens Instagram-profil løftede sløret for aftalen.
En perfekt optakt til aftenens opgør – og en klar indikation af, at berlinerne ser Gidsel som en nøglespiller i mange sæsoner fremover.
Og siden offentliggørelsen er kommentarfeltet flydt over med lykønskninger til både Gidsel og klubben.
Gidsel, som har været i Füchse Berlin siden 2022, har hurtigt cementeret sig som en af klubbens bærende kræfter. Før sit skifte til Tyskland spillede han fem år i den danske klub GOG, hvor hans talent eksploderede.
Han har samtidig i en del år indtil videre, spillet en vigtig rolle på Nikolaj Jacobsens håndboldlandshold.
Privat går det også godt for Gidsel, der bor i Berlin med sin kæreste Katrine Kirkelund. Byen er blevet deres fælles hjem, og med den nye aftale kan parret fortsætte deres tilværelse i den pulserende tyske metropol.
Du kan læse den gode nyhed her: