Kronprins Christian afslører stor beslutning: Nu reagerer borgmester

Nicolai H

2 timer siden

|

29/11/2024
Kendte
Foto: H.K.H. Kronprinsessen ©
Foto: H.K.H. Kronprinsessen ©
Kronprinsen kunne torsdag afsløre stor nyhed om fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Snart bliver solcremen og de kortærmede skjorter skiftet ud med stigbøjler og piske - men de høje støvler kan han godt beholde.

Kronprins Christian afslutter snart sin dannelsesrejse i Østafrika, og planen for fremtiden er nu blevet sat på plads og delt med offentligheden.

Den 17-årige prins, der har tilbragt de seneste måneder med at bygge huse og drive farme under Afrikas sol, gør sig nu klar til at trække i uniformen og aftjene sin værnepligt.

Fra februar er han nemlig at finde hos Gardehusarregimentet i Slagelse.

Velkomst fra postnummer 4200

Nyheden om kronprinsens kommende ophold i byen har allerede skabt begejstring i Slagelse Kommune, hvor borgmester Knud Vincents ser frem til at tage imod den unge prins.

"Det er en rigtig glædelig julenyhed, og på byrådets vegne byder jeg kronprins Christian meget velkommen til Gardehusarregimentet," siger borgmesteren til Se og Hør.

Slagelse er kendt for sine stolte militære traditioner, og borgmesteren håber, at opholdet også giver kronprinsen mulighed for at opleve byens mange kultur- og fritidstilbud.

Fra markarbejde til marchtakt

Kronprinsens tid i Østafrika har budt på hårdt fysisk arbejde og nye erfaringer. Ligesom sin far og farmor før ham har Christian fået en smagsprøve på livet uden for kongehusets trygge rammer.

På rejsen har han deltaget i både praktiske og administrative opgaver på lokale farme og hjulpet med at bygge boliger til områdets beboere.

Når kronprinsen lander i Danmark, bliver det altså "Sjællands Randers," der danner rammen om hans næste eventyr. Her skal han lære at marchere, håndtere militære opgaver og måske endda strigle en hest eller to.

"Jeg ønsker Kronprins Christian en spændende og god tid som værnepligtig her i Slagelse Kommune og håber, at han vil nyde vores skønne natur samt de mange kultur- og fritidstilbud, vi har," lyder det optimistisk fra borgmester Vincents.