Nu har de valgt at gå hver til sit.
I chok
Efter en offentlig romance, der har været fulgt af mange, deler den ene part nu et følelsesladet opslag om bruddet.
Meldingen kommer som en overraskelse for mange, der har fulgt deres rejse.
I et personligt og ærligt opslag på Instagram afslører Lissa Paustian, kendt fra ‘Bachelorette’, at forholdet til Andreas Holm er forbi:
"Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, for Andreas og jeg er ikke længere sammen," skriver hun.
Beskeden bærer præg af både chok og sorg, og det fremgår, at hun stadig forsøger at forstå situationen:
"Jeg har ikke så meget at sige til det, for midt i sorgen er jeg også efterladt i chok. Nu må jeg bruge tid og kræfter på at fokusere på mig selv, hele mit hjerte, skrive min bacheloropgave og forsøge at være i min krop og finde mening i det meningsløse," fortsætter hun.
For at se opslaget, skal du følge Lissa Paustian.
Sletter hinanden
Bruddet ser ikke ud til at være sket i mindelighed.
Lissa og Andreas har begge stoppet med at følge hinanden på Instagram, og Lissa har tilsyneladende slettet størstedelen af deres fælles billeder fra sin profil.
Parret blev kendt i 'Bachelorette', hvor Lissa uddelte sin sidste rose til Andreas.
Deres kærlighedshistorie fortsatte uden for kameraets rampelys, men ser nu ud til at være endegyldigt slut.
Selvom forholdet er ovre, understreger Lissa, at hendes tro på kærligheden ikke er svækket:
"Jeg tror stadig på kærligheden, ligeså meget som jeg gjorde før 'Bachelorette'. Den tro kan ingen tage fra mig. Snart er det sommer, og jeg lander altid på begge ben," afslutter hun på Instagram.